Afskærmning på Storebæltsbroen skal øge sikkerheden i kraftig blæst

Sund & Bælt har underskrevet en kontrakt med DAV NORDIC A/S, der skal opsætte vindafskærmninger ved Storebæltsbroens pyloner og ankerblokke. Det sker for at reducere antallet af uheld med væltede køretøjer på broen, som er forårsaget af vind.
Når vindfølsomme køretøjer vælter på Storebæltsbroen, skaber det farlige situationer og kø. Derfor sætter Sund & Bælt nu vindafskærmning op udvalgte steder på højbroen for at mindske antallet af uheld.
- En stor del af uheldene sker omkring pyloner og ankerblokke, og især når der er kraftig blæst på tværs af broen. Vi opsætter derfor vindafskærmningerne på disse steder for at reducere den særlige kraftige vind, som skabes her, så trafikanterne undgår den pludselige bevægelse i køretøjet, som kan forårsage et uheld, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund & Bælt.
Initiativet er en del af en omfattende opgradering af trafiksikkerheden på strækningen over Storebælt. Hvor vindafskærmningen skal forebygge uheld, vil de mobile autoværn, som blev opsat sidste år, gøre det nemmere at opretholde trafik på broen, hvis der sker et uheld, som skaber kø.
Ud over at reducere antallet af uheld, vil vindafskærmningerne også forbedre køreoplevelsen for trafikanter generelt, når de kører over forbindelsen i blæst.
- Vindafskærmningerne vil både styrke trafikanternes sikkerhed og komfort. Det er klart, at afskærmningerne ikke stopper vinden fuldstændigt, men vores undersøgelser viser, at trafikanterne efter vindafskærmningen er sat op, ikke vil opleve de kraftige vindstød fra siden, når de passerer pylonerne og ankerblokkene, som de gør i dag, slutter Kim Agersø Nielsen.
Afskærmningernes udformning og størrelse er fastlagt ud fra analyser i forbindelse med, at Sund & Bælt de seneste par år har kigget på vindrelaterede trafikrestriktioner. I den sammenhæng er der bl.a. gennemført en række vindtunnelforsøg af FORCE Technology på en model af Storebæltsbroen.
Vindafskærmningerne forventes at være opsat ved udgangen af februar 2023. Herefter vil der fortsat være restriktioner for vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, men risikoen for uheld forårsaget af vinden, vil være reduceret.
Læs mere om vindrestriktioner på Storebælts hjemmeside.
Fakta om projektet
- De nye afskærmninger er designet af Dissing + Weitling, som oprindeligt stod bag Storebæltsbroens design, og består af lodrette lameller med luft imellem. De strækker sig ca. over 20 meter på hver side af pylonerne i en højde op til 3,5 meter over kørebanen. Ved udformningen af vindafskærmningen er der taget stor hensyn til broens æstetik.
- FORCE Technology har i alt afprøvet tre typer lameller i henholdsvis plast og aluminium. Resultatet af vindtunnelforsøgene viser, at alle tre typer er stabile ved vindpåvirkninger. Den valgte løsning er fundet ud fra det mindste behov for vedligehold og den længste holdbarhed.
- COWI A/S har været rådgiver på opgaven og har bl.a. bistået ved tolkning af de gennemførte vindtunnelforsøg ved projekteringen af vindafskærmningen samt ved det gennemførte entreprenørudbud.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Juletrafikken på Storebælt17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af juleferien forventes mere end 250.000 trafikanter at krydse Storebæltsbroen. Ifølge prognoserne bliver de travleste dage den 23. december og 2. juledag.
Munck Havne & Anlæg vinder opgave om udvidelse af motorvej11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt tildeler første etape af opgaven med at udvide Øresundsmotorvejen til Munck Havne & Anlæg. Projektet skal forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kødannelse og trængselsproblemer i myldretiden.
Nye priser på Storebælt i 2026 for fritidstrafikken5.12.2025 12:38:57 CET | Pressemeddelelse
Priserne for at passere de grønne ekspresbaner med bizz eller nummerplade stiger fra 201 til 205 kr. 1. januar 2026. For personbiler, der betaler kontant eller med kort, stiger prisen til 235 kr. Besparelsen ved at benytte ekspresbanerne bliver dermed 30 kr. Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset. Ekprespris kræver ikke længere en særaftale Fra 1. januar 2026 bliver det lettere at opnå ekspresprisen med bizz eller nummerpladebetaling. Hidtil har det krævet en Storebælt Privataftale, men fremover vil man automatisk opnå besparelsen uden behov for en særskilt aftale. Det gælder, uanset om man er kunde hos Brobizz, ØresundPay eller øvrige udbydere. Formålet er at forenkle processen for alle privatkunder, uanset hvilken udbyder man benytter. Sådan ser priserne ud for privatkunder i 2026 Køretøjstype Eksprespris Kort- og kontantpris MC / personbil under 3 m 109 kr. 125 kr. Personbil under 6 m
Prisændringer for erhvervskunder på Storebælt i 20265.12.2025 12:38:12 CET | Pressemeddelelse
1. januar 2026 stiger prisen for at passere Storebælt med grøn rabat for lastbiler og busser mellem 10-20 meter fra 874 kr. til 887 kr. Prisen uden grøn rabat stiger fra 1.005 kr. til 1020 kr. Dermed bliver besparelsen 133 kr. med grøn rabat. Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset. Grøn rabat erstattes af eksprespris for lette erhvervskøretøjer I det nye år vil lette erhvervskøretøjer automatisk få turen til eksprespris, hvis der betales med bizz eller nummerplade i ekspresbanerne. Det betyder, at grøn rabat afskaffes, og man skal derfor ikke længere søge om grøn rabat for at få en besparelse. Ekspresprisen i en almindelig personbil med bizz eller nummerplade bliver 205 kr. i 2026. Grøn rabat vil fortsat være gældende for alle tunge erhvervskøretøjer. For at opnå grøn rabat kræver det, at ens køretøj opfylder betingelserne. Find alle priser og læs mere om betingelser for Grøn rabat på St
Øresundsmotorvejen ved Københavns Lufthavn genåbner kørespor mod Sverige27.11.2025 08:32:33 CET | Pressemeddelelse
Den midlertidige lukning af køresporene på Øresundsmotorvejen ved Københavns Lufthavn og lukning af frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup er slut. Motorvejen og frakørslen genåbner lørdag morgen den 29. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

