Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet
2.9.2026 10:49:14 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.

Danmark er vokset med 300.000 kvadratmeter ny kystnær natur. Det nye område, der ligger øst for tunnelfabrikken ved Rødbyhavn, er skabt af opgravet materiale fra tunnelrenden til Femern Bælt-tunnelen. Området er den første del af i alt syv kilometer kystnatur og er åbent for alle, der vil opleve naturens udvikling på tæt hold.
Indvielsen af området blev markeret tirsdag eftermiddag den 1. september med en fælles løbetur i samarbejde med den lokale løbeklub EGI Løberne sammen med elever fra Bindernæs Efterskole og naboer til området. Bagefter var der en guidet naturvandring ind i det nye stykke Danmark.
Det nye landskab er skabt som et varieret kystterræn og rummer blandt andet tre vandhuller, der skal understøtte dyre- og plantelivet. Samtidig er området udformet til at kunne modstå barske forhold ud til bæltet med kraftig vind, bølger og saltpåvirkninger fra havet.
"Vi har genanvendt materialer fra havbunden til at skabe et område, hvor folk kan opleve en særlig kystnær natur med vandrestier, vandhuller og et dyreliv, som fugle, padder og insekter,” siger Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt.
Hensigten er, at naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på egne præmisser, hvor planter og dyreliv gradvist flytter ind fra de nærliggende naturområder. Enkelte steder er der dog udlagt jord, som blev fjernet og gemt, inden den nærliggende tunnelfabrik blev bygget. Jorden indeholder plantefrø, som med tiden vil brede sig naturligt i det nye landskab.
”Det fine ved det nye område er, at du kan følge naturen helt fra begyndelsen. Vores håb er, at området udvikler sig til en unik oplevelse for gæsterne med strandenge og et rigt og varieret dyre- og planteliv,” siger Ditte Hjort.
Om Femern Bælt-projektet
Femern Bælt-projektet er et af Europas største infrastrukturprojekter. Det omfatter en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Danmark og Tyskland samt landanlæg på begge sider. Tunnelen får en firesporet motorvej og to elektrificerede jernbanespor. Rejsetiden bliver 10 minutter i bil og syv minutter med tog. Forbindelsen skal styrke handel, mobilitet og samarbejde mellem Nord- og Sydeuropa. Projektet er brugerbetalt og gennemføres med støtte fra EU-Kommissionen.
De første tre tunnelelementer er nedsænket på havbunden ud for Rødbyhavn.
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt skaber varige forbindelser og stærkere mobilitet. Med erfaring fra komplekse infrastrukturprojekter udvikler og driver vi fremtidssikrede løsninger, der gør afstande kortere, styrker sammenhængskraften i Danmark og bringer os tættere på Europa.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum