AFLYST: Invitation til debat: Er fremtiden rural?
8.3.2020 08:00:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

OBS: For at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus (COVID-19) har Landdistrikternes Fællesråd og Rural Agentur besluttet at aflyse arrangementet.
I 2008 gik vi ifølge FN ind i en “urban tidsalder”. Dette skyldes at den del af verdens befolkning, der bor i byerne, ifølge FNs statistiker fra og med 2008 overstiger den del af verdens befolkning, der ikke gør det.
Siden FN’s proklamering af den “urbane tidsalder” har debatten bølget frem og tilbage omkring forholdet mellem land og by og definitionen på “urban” overfor “rural”.
Internationalt, såvel som i Danmark, er der fokus på land og by som to kategorier, der er i hastig forandring – både økonomisk, demografisk, kulturelt og i kraft af påvirkningerne fra klimaforandringer.
Med andre ord – ‘landdistriktspolitik’ er rykket ind i centrum af den politiske debat. Med debatarrangementet, der afholdes torsdag den 26. marts, kl. 15.30 – 17.00 på Dansk Arkitektur Center i København, ønsker Landdistrikternes Fællesråd og Rural Agentur, at stille skarpt på landet og ruralitet som et af de mest aktuelle politiske temaer, når det kommer til at skabe samfundsmæssig udvikling, bl.a. inden for grøn omstilling, erhvervsudvikling, bæredygtig bosætning og livskvalitet.
I debatten deltager bl.a. boligminister Kaare Dybvad (S), John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, Ane Buch, adm. direktør i SMVdanmark, John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark og Berith Nissen, næstformand i Sønderjysk Landbrugsforening.
Tilmelding til arrangementet kan ske her
Visionariet er arrangeret af Rural Agentur i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og finder sted på Dansk Arkitektur Center i forbindelse med udstillingen ‘Going Rural’ – en udstilling lavet af Rural Agentur, der sætter fokus på begrebet ”rural” og landdistrikternes fremtid.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, public affairs-chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 40 777 170, mail: nja@landdistrikterne.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum