Afgørende historisk sejr for dyrevenner i hele EU
10.6.2021 16:33:22 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed

I dag har dyrevenner i EU’s medlemslande vundet en sejr for dyrevelfærd, der vil kunne føles og mærkes langt ind i de mørkeste bure og de største svinestier i EU’s industrialiserede landbrug.
EU Parlamentet har i dag vedtaget en resolution, der anbefaler at slippe grise, høns, kalve, kaniner, ænder og gæs ud af de bure og tremmer, hvor de normalt lever det meste af deres liv.
Det kan føre til markant ændrede levevilkår for de mere end 300 millioner tremmedyr i EUs industri landbrug.
“Denne sommer, som vi har ventet så længe på, kan blive et helt afgørende vendepunkt og er en stor folkelig sejr for ‘End The Cage Age’. I dag har vi fået klar politisk opbakning fra Europa-parlamentet til at afskaffe bur-dyr. Ikke kun i Danmark, men i hele EU.
Faktisk kan det rykke dyrevelfærd i hele verden, fordi det ovenikøbet kan blive gældende for import,” siger Esben Sloth fra World Animal Protection DK, der er en af de drivende danske organisationer bag ‘End The Cage Age’, som er koordineret fra England af ‘Compassion In World Farming’.
Også hos de danske EU-politikere er der stor glæde over afstemningen, efterfulgt af en klar opfordring til EU Kommissionen om nu at sparke bolden helt i mål:
“Det er en kæmpe sejr for dyrevelfærden i EU, som vil få historisk betydning for millioner af dyr, som ikke længere skal lide i små bure. Nu ligger bolden hos EU-kommissionen, og der er ingen undskyldning for at sidde på hænderne,” siger Enhedslistens mand i parlamentet, Nikolaj Villumsen (EL), med henvisning til at det nu er op til Kommissionen, at gøre målene i borgerinitiativet til fælles EU lovgivning.
Også Niels Fuglsang (S), der er næstformand i EUs dyrevelfærdsgruppe, er begejstret for det positive udfald i EU parlamentet:
”Ingen dyr fortjener, at blive spærret inde i små bure, eller være fikseret det meste af deres liv i landbrugets jagt på billigere og billigere produktion.
Derfor er det en milepæl for landbrugsdyrenes velfærd, at EU parlamentet i dag har vedtaget ’End The Cage Age’. Nu er det op til EU Kommissionen at tage det sidste afgørende skridt og gøre det til gældende lovgivning, så der er fair og fælles regler i alle medlemslande,” siger Fuglsang i anledning af den resolution han sammen med Enhedslisten og SF stemte igennem torsdag i EU parlamentet.
Tilføjelse 16.50 torsdag d. 10 juni 2021:
Forslaget blev vedtaget med massivt flertal i EU Parlamentet:
558 for
37 imod
85 stemte blankt.
Fakta om ’End The Cage Age’:
Kampagnen startede som en underskriftsindsamling i 2019 i England med krav om bedre dyrevelfærd og afskaffelse af bure og tremmer i landbruget.
1,4 millioner EU-borgere har skrevet under.
Siden har multinationale fødevarekoncerner som Nestlé, Mondelez, Unilever, Ferrero, IKEA, Jamie Oliver Group, Les Mousquetaires, Barilla, Roberti og Aldi tilsluttet sig.
Kampagnen er også støttet af den internationale dyrlægeforening IVSA, en lang liste af internationale videnskabsmænd og forskere, European Environmental Bureau samt en række miljø- og dyreorganisationer.
Det er en af de første gange, et borger forslag får så stor tilslutning og så omfattende betydning.
EU Kommissionen skal tage stilling til borgerinitiativet d. 30 juni.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
