Landdistrikternes Fællesråd

Ærø Eksperimentet: Vi står sammen om at skabe en grønnere fremtid

Del

Hvordan kan jeg som borger sænke mit CO2-udslip? Maja og Louise tager Ærøs borgere i hånden, så de i fællesskab kan blive bedre til at anvende og genanvende ressourcer for at nå CO2-målsætning

Foto: Cecilie Davidsen Høj
Foto: Cecilie Davidsen Høj

Op ad den medbragte kuffert hiver Maja Ørum en gul plasticpose.

- Den her kender I alle sammen, siger hun og holder den op foran de fremmødte.

- Det er på grund af dén her, at de fleste kender os som affaldsdamerne, men Ærø Eksperimentet handler om meget mere end det!

Vi er på kajakklubbens terrasse i Marstal på Ærø. Lige ned til et blikstille hav og med den tiltrængte aftensols stråler i ryggen, er vi samlet for at diskutere det, Ærø Eksperimentet går ud på: At skabe en fælles fremtid.

Her til aften er vi samlet omkring 15 mennesker, nogle ankom i par, andre alene, og nu sidder vi side om side på de solvarme planker med blikket vendt mod Maja Ørum og Louise Badino og den store kuffert, de tager med rundt til deres oplæg. Mødet i Marstal er det femte i denne uge, hvor Ærø Eksperimentet ”kommer ud”. Allerede inden mødet er gået i gang, tæller netværket om Ærø Eksperimentet godt 400 medlemmer. 58 alene er kommet til i ugens løb.

- Regeringens klimamål er klare, funderer Louise Badino og fortsætter:

- En 70 procent CO2-reduktion inden 2030. Men hvad vi som borgere kan gøre for at medvirke til at nå dét CO2- mål, og i det hele taget sikre os en mere gangbar gang på jorden, er ikke så klart, siger hun og tilføjer:

- Klima bliver ofte reduceret til at handle om energi. Både i undervisningen og i dagligdagen, men energi er ude af borgernes hænder. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på dét, vi som borgere kan gøre for at blive mere bevidste i vores hverdag om vores klima, men uden det bliver med løftede pegefingre, forklarer hun.

Hånd om fremtiden

Det er kort fortalt, hvad Ærø Eksperimentet går ud på. At invitere til dialog, diskussion og tankeeksperimenter for at hjælpe, lære og støtte hinanden i at nå målet om en grønnere fremtid. Bevægelsen blev stiftet af Maja Ørum og Louise Badino sidste år, hvor Ærø Eksperimentet fik 551.050 kr. i økonomisk støtte via Landdistriktspuljen og 25.000 kr. fra Ærøs Vedvarende Energipulje.

Louise Badino og Maja Ørum har begge boet på Ærø i mange år. Maja er flyttet til Ærø fra Vesterbro (med 17 år på øen) og Louises familie er en gammel Ærøfamilie, så på trods af opvæksten i udlandet, betegner hun sig som ærøbo.  

Ved siden af eksperimentet driver de hver deres virksomhed. Louise som ejer af Danish Island Weddings på Ærø, og Maja som selvstændig coach, underviser og projektleder.

Sagt med andre ord betegner de ikke sig selv som ”klimaeksperter”, og derfor tager deres råd udgangspunkt i nogle helt lavpraktiske råd, som de gennem en mangeårig interesse for området har indsamlet og lagret i baghovedet.

- Vi har haft mange snakke om den følelse af afmagt, særligt i de seneste år, hvor vi bombarderes med dårlige nyheder om den klimakrise, vi er midt i, uden at have haft følelsen af, at vi kunne gøre noget ved det, fortæller Louise Badino. 

I løbet af en række gratis arrangementer på Ærø i maj og juni måned kommer kvinderne ud og åbner kufferten for de ressourcer og gode vaner, de allerede har taget til sig. På den måde håber de at få endnu flere ærøboere til at bidrage til en mere bevidst og fællesskabsorienteret indsats mod mindskning af Ærøs CO2-udledning.

Iblandt de fremmødte i dag er både privatpersoner og fagfolk fra kommunen, nogle er her igen, andre for at snuse til Ærø Eksperimentet for første gang.

- Jeg ser mig selv som interesseret i miljø, men jeg vil gerne have udvidet mit blik for eget bidrag. Jeg kender alt til afmægtigheden i, at jeg ikke føler, jeg gør nok, eller i ikke at vide, hvad jeg selv kan gøre. Det vil jeg gerne have ud af dagen i dag, forklarer én. 

Eksperimentet har desuden en digital platform under udarbejdelse, som skal gøre det let at dele, sælge, tilbyde og aftage hinandens ressourcer helt lokalt – hvad end de spænder over evner til at sy knapper i, reparere lynlåse eller til at komme af med tomater i overskud. App'en forventes at være klar i sensommeren via https://aeroeeksperimentet.dk/

Skrald og genanvendelse

Det lidet flatterende kælenavn, affaldsdamerne, er ikke grebet ud af den blå luft. Udgangspunktet i den gule indkøbspose, som hurtigt bliver omdannet til skraldepose, er det første indsatsområde, som kom under behandling i eksperimentet. Via inddragelse af borgere på Ærø oplyser, udveksler og deler Maja Ørum og Louise Badino erfaringer om affald, ressourcespild og genbrug, som sidenhen skal brugs til at styrke samarbejdet mellem Ærø Kommune og borgerne.

- Den anden dag var vi med Marie-Sophie Ahlefeldt, klimakoordinator I Ærø Kommune og affaldsekspert, på Ærø genbrugsstation, fordi Louise og jeg havde håbet, at vi kunne spore hver borgers, eller i det mindste Ærøs affald, når vi eksempelvis sorterer i pap og papir. Men det er slet ikke muligt at sige, hvor skraldet havner, eller hvilket CO-2 aftryk det sætter – hverken for Ærø eller for andre kommuner, fortæller Maja Ørum.

Den gule plasticpose er derfor fast inventar i kufferten, fordi den indeholder noget, som er let at forholde sig til for de fleste – men som kan være lidt af en videnskab, når man forsøger at dykke ned i det. Det skal Maja Ørums næste spørgsmål eksemplificere.

- Hvordan ville I sortere sådan en her? spørger hun og viser en flettet bakke af bambus frem, som har opbevaret champignoner i supermarkedet.

- Småt brændbart på genbrugsstationen, lyder et bud. 

- Pap og papir, lyder et andet bud. 

- Lektien ved vores besøg på genbrugsstationen er, forklarer Maja Ørum, at jo længere ned vi bevæger os i det, jo mindre gennemskueligt synes det. Affaldssortering er svært og kalder måske på endnu mere behov for, at vi er meget konkrete, siger hun og viser affaldsfolderen fra Ærø frem:

- Folderen her er blevet min bedste ven. For hvis ikke jeg havde den, eller havde Ærøs tekniske direktør ved hånden, hvordan skulle vi så kunne vide, at bambusbakken her skal til træ på genbrugsstationen?

Skylle eller ikke skylle?

At affaldssortering kan være en videnskab, behandles også i det store spørgsmål, om affaldet skal skylles rent eller ej inden det sorteres, hvilket Ærø Eksperimentet tidligere har taget op på deres facebookside. Også her er svaret ikke entydigt, da hver kommune har sine egne hensyn at tage. På Ærø skyller man – ikke mindst fordi skraldet ikke køres væk dagligt - og særligt i godt vejr kan en makreldåse hurtigt komme til at lugte fælt.

En iblandt publikum har et godt råd til netop rengøring af affald.

- Jeg har en skål med overskydende vand stående under vasken, som bliver brugt til at skylle emballage i, hvis det er nødvendigt, siger hun.

- Når alt det her er sagt, handler Ærø Eksperimentet ikke kun om affald, selvom vi som borgere er nødt til at forholde os til det. I sidste ende er det kommunen som myndighed og lovgivning, der tager sig af skraldet. Så derfor kaster vi os også over alt det andet i vores husholdning, som vi ikke affaldssorterer, for det kan genanvendes, siger Maja Ørum, inden Louise Badino supplerer:

- Vi er nemlig også optagede af det, der ikke ender i skraldespanden. Alt det, vi kan gøre for at forlænge levetiden på vores ting og undgå, at det meste ender på forbrændingen og bliver til CO2 i atmosfæren. Her får I derfor Ærø-modellen til Mindre Ressource Spild, siger hun og uddeler et stykke papir til de fremmødte.

- For nu skal vi tage hånd om, hvordan vi kan forlænge tings levetid. Step by step.

Sammen kan vi komme afmægtigheden til liv

Ærø Eksperimentet – En fælles forskel kan følges på Facebook eller via kontakt til mailadresse: info@aeroeeksperimentet.dk

Her kan man finde inspiration og deltage i initiativer som mand-dage, repaircaféer, torvedage og etablering af laug for alt fra græsslåmaskiner til vakuumpakke-laug.

Vil du selv initiere lignende bevægelser eller aktiviteter i dit lokalområde?

  1. Etablér et netværk – fælles udgangspunkt
  2. Inspirér – find det højere formål, men hold det afgrænset for at holde gejsten
  3. Udfordr og inddrag – formuler udfordringerne og invitér eksperter for at få belyst emnerne
  4. Reflektér sammen – skab plads til dialog og forskellige holdninger
  5. Udnyt netværk og lokalråd for at skabe interesse – Ærø Eksperimentet reklamerede for deres turné på Facebook, men også i lokalavisen, gennem lokalråd og gennem kontakter.
  6. Invitér budskabet ind i byrådet og sæt det på den kommunale dagsorden

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Cecilie Davidsen Høj
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Download
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Download
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Download
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Download
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Foto: Cecilie Davidsen Høj
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 2,8 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum