Ændrede rejsevejledninger pr. 15. maj 2021
14.5.2021 16:12:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 15. maj kl. 16.
Fredag den 14. maj træder fase 3 af den gradvise genåbning for rejseaktiviteter i kraft, hvilket blandt andet betyder, at grænserne hæves for, hvornår lande og regioner kategoriseres som ”gule”. Det medfører flere gule rejsemål, og at flere rejsende kan blive undtaget fra isolation efter indrejse i Danmark. Ligeledes afskaffes kravet om test forud for ombordstigning på fly fra gule lande og regioner. Her kan du læse mere om de nye rejseregler i fase 3.
Dagens opdatering betyder følgende ændringer i rejsevejledningerne:
|
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 15. maj kl. 16: |
|
|
Lande der ændres fra orange til gul |
Malta |
|
Lande der ændres fra gul til orange |
Ingen |
|
Lande der ændres til rød |
Nepal |
|
Regioner der ændres fra orange til gul i orange lande (lavrisikoregioner) |
Spanien: Asturien, Baleariske øer (Mallorca, Ibiza m.fl.), Ceuta, Extremadura, Galicien, Kanariske øer (Gran Canaria, Lanzarote, Tenerife m.fl.), Murcia og Valencia. Portugal: Azorerne, Madeira |
|
Regioner der ændres fra gul til orange i gule lande (højrisikoregioner) |
Ingen |
Der gælder særlige regler for bl.a. færdigvaccinerede og tidligere smittede, som kan rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Inden for EU/Schengenområdet gælder dette for Island, Norge og Portugal (fastlandet). Se et samlet kort over hhv. åbne og lukkede lande og regioner i EU og Schengenlandene. Der er pt. ingen lande uden for EU/Schengenområdet, der har gule rejsevejledninger.
Risikovurderingen for Nepal ændres fra orange til rød med virkning fra lørdag den 15. maj kl. 16. Efter indstilling fra SSI har den nationale Covid-19 taskforce for rejserestriktioner i dag besluttet at aktivere den røde sikkerhedsventil. Nepal har i øjeblikket et højt smittetal, og da bekymringsvarianten B.1.617 nu ses udbredt til flere indiske delstater på grænsen til Nepal, er der en stor risiko for, at B.1.617 kan være spredt til Nepal og bidrage til den aktuelt høje forekomst. Dermed er der også en formodet høj risiko for import af denne variant blandt tilrejsende fra Nepal. Flere europæiske lande, herunder Frankrig og Storbritannien, har indført rejserestriktioner over for rejsende fra Nepal. Beslutningen betyder, at rejsevejledningen for Nepal ændres til rød, og at alle rejser, herunder erhvervsrejser, frarådes til landet. Der gælder desuden en skærpet liste over anerkendelsesværdige formål for indrejse til Danmark fra Nepal.
I fase 4 af den gradvise genåbning af rejseaktiviteter, som indledes fra den 26. juni vil verden – som i fase 3 – være opdelt i gul, orange og rød baseret på incidensgrænsen på 50/60. Dog vil de smitteforebyggende tiltag (rejserestriktionerne) vil blive justeret, da der overgås til en coronapas-baseret tilgang. Indehavere af det europæiske coronapas vil kunne ind- og ud- rejse af Danmark. Det betyder, at danske turister kan holde ferie i alle EU- og Schengenlande, hvis de er vaccinerede, tidligere smittede eller rejser på en negativ test, og at man kan komme retur til Danmark uden krav om isolation.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Læs her for et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
·Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller (+45) 33 92 11 12.
·Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline: +45 7020 6044. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
·Myndighedernes fælles coronahotline svarer på spørgsmål om coronavirus generelt. Ring på telefon (+45) 7020 0233. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
·Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
