Udenrigsministeriet

Ændrede rejsevejledninger pr. 13. august 2020

Del

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og UK på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

I denne uge tilføjes Belgien og Malta til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede. Tallene fra SSI viser, at smittetallene for henholdsvis Belgien er på 32,5 og Malta er på 31,5, hvormed begge lande ligger over kriteriet om et nationalt smittetal på 30.

Udenrigsministeriet fraråder således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Andorra, Belgien, Bulgarien, Luxembourg, Malta, Rumænien og Spanien på grund af smittetallene.

Vi fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Irland på grund af Irlands karantæneregler.

De opdaterede rejsevejledninger vil fremgå af Udenrigsministeriets hjemmeside i dag.

Bemærk at det fra lørdag den 15. august 2020 kl. 00.00 vil kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark fra Belgien og Malta, ligesom det er tilfældet for Andorra, Bulgarien, Luxembourg, Rumænien og Spanien. Læs mere om indrejsereglerne hos Rigspolitiet.

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes her.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye