Ældrepleje på nye måder: Danske kommuner vil inspireres af Haderslev
I Haderslev Kommune har man gennem flere år arbejdet målrettet med at indrette ældreplejen til fremtiden. Flere ældre og udfordringer med rekruttering betyder, at omsorgsopgaven skal løses på nye måder – så der er hænder nok, men også så der frigøres ressourcer til den omsorg og pleje, der ikke kan løses med for eksempel ny teknologi.
Det er primært tre innovative tiltag inden for ældreområdet, der har skabt genklang i omgivelserne; e-distrikt, Plejehjem i eget hjem og arbejdet med at udvikle Buurtzorg-inspireret og tværfaglig hjemmepleje i mindre selvstyrende teams.
”Hver uge får vi henvendelser fra både danske og også svenske kommuner, der er interesserede i at høre mere om de projekter, vi forestiller os, bliver en del af fremtidens velfærd i Haderslev Kommune. Derfor inviterer vi til denne dag, hvor vi fortæller om, hvad vi har gjort, hvad der er gået godt, hvad der er gået galt og hvor vores gæster får mulighed for at få et dybere indblik i den rejse, vi er på”, siger Rolf Dalsgaard Johansen, der er direktør for Social og Sundhed i Haderslev Kommune.
Under overskriften ’Ældrepleje på nye måder’ vil Haderslev Kommune præsentere deres tilgang til at forberede og geare ældreområdet til den fremtid, som er på vej. Der bliver både mulighed for at høre om de mere overordnede strategiske og for at dykke ned i de konkrete projekter og tiltag tæt på borgere og medarbejdere.
”Vi vil på dagen fortælle om, hvor langt, vi er kommet og om den læring, vi har gjort undervejs. Det er en omfattende øvelse at genbesøge alle vores faglige roller, kompetencer og arbejdsprocesser på ny. Vi er i gang med at genopfinde os selv og vores tilgang til de mennesker, der i en periode af deres liv, har brug for hjælp til at leve en hverdag, der giver mening for dem. Det er jeg glad for, at kollegaerne har fået øje på, og vi deler med glæde ud af vores erfaringer”, siger chef for Senior og Rehabilitering, Louise Thule.
Vidensdagen finder sted den 19. januar 2023 på Haderslev Idrætscenter. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på haderslev.dk/vidensdag
Kontakter
Rolf Dalsgaard JohansenDirektør, Social og Sundhed
Tlf:40 15 95 72rolf@haderslev.dkLouise ThuleChef for Senior og Rehabilitering
Tlf:30 24 47 94louch@haderslev.dkLene Bjørn JensenVelfærdsteknologisk konsulent
Tlf:20115335lbjj@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Tørning Mølle modtager støtte til at afdække områdets potentialer18.12.2025 11:41:46 CET | Pressemeddelelse
Det naturskønne Tørning Mølle, midt i Haderslev Kommune, rummer masser af kultur og historie. Det har et stort potentiale, der kan give endnu flere oplevelser – med respekt for naturen. Det potentiale skal nu kortlægges i et såkaldt forprojekt, der støttes med 1.500.000 kroner fra Nordea-fonden og 500.000 kr. fra Haderslev Kommune.
Dansk-tyskt arkivsamarbejde fortsætter13.11.2025 11:57:02 CET | Pressemeddelelse
Det dansk-tyske arkivprojekt: ”Arkiver på begge sider af grænsen – relevans, udfordringer og samarbejde”, som er blevet støttet med midler fra Borgerprojektfonden/Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Union, har været en succes, og arkivsamarbejdet på tværs af grænsen fortsætter derfor også efter projektets officielle afslutning.
80 år efter befrielsen: Fredskrystallerne i Haderslev sætter fokus på fred, frihed og forsoning16.10.2025 11:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. oktober kl. 19 er der fernisering af kunstværket, Fredskrystallerne, på Gammelting i Haderslev – i anledning af 80-året for Danmarks befrielse.
Kulturarv til 18 mio. kroner13.10.2025 13:17:42 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober kunne Historie Haderslev åbne de røde døre til deres nye Formidlings- og magasinbygning, Historiens Hus Haderslev; noget alle medarbejderne havde set frem til.
Budget 2026-2029 for Haderslev Kommune skal sikre velfærd og udvikling19.9.2025 13:08:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om budgettet for Haderslev Kommune for de kommende fire år. Forligspartierne ønsker med aftalen at holde hånden under den nære velfærd og fortsat skubbe gang i udviklingen med tre overordnede, strategiske initiativer; kapacitet på plejeboliger, placering af svømmefaciliteter og samlet campus-område, samt en række øvrige prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
