Ældre kvinder har størst risiko for at dø af livmoderhalskræft

Danmark har en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i den vestlige verden. Men fra man er fyldt 65 år, bliver man ikke længere automatisk indkaldt til screening – selv om det netop er de ældre kvinder, der bliver hårdest ramt af sygdommen, sådan som ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser.

”Livmoderhalskræft er blevet kaldt ’de unge kvinders sygdom’. Men det er en myte, at det kun rammer de unge. Faktisk er dødeligheden blandt kvinder over 65 år 25-30 procent højere end hidtil antaget,” siger postdoc. og læge Anne Hammer fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Aarhus Universitetshospital.

Hun står bag det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia. Forskerne kiggede på dødeligheden af livmoderhalskræft i Danmark fra 2002-2015, og her skilte de +65-årige sig markant ud. Eksempelvis var dødeligheden mere end fem gange højere hos kvinder på 75-79 år end hos kvinder på 40-45 år.

Dør af for sen diagnosticering

Forskningsresultatet lægger sig op ad et studie fra november 2018, som viser, at mere end halvdelen af ældre kvinder med livmoderhalskræft, der ellers havde fulgt screeningsprogrammet regelmæssigt, bliver diagnosticeret så sent, at kræften ikke længere kan opereres væk.

I de tilfælde behandles patienterne i stedet med strålebehandling og kemoterapi – en behandling, der er forbundet med bivirkninger som smerter, vandladnings- og afføringsgener.

”Når man bliver screenet, kan kræften blive opdaget som et forstadie eller på så tidligt et stadie, at operativ behandling stadig er mulig. Det nedsætter risikoen for at dø markant,” siger Anne Hammer.

Bør også screene de ældre

Som reglerne er i dag, ophører screeningsprogrammet, hvis man bliver testet negativ i 60-64-årsalderen. Ifølge Anne Hammer er der – især med de nye studier - rigeligt med grundlag for, at man sætter ekstra ind over for de ældre. Det kunne for eksempel være at forbedre diagnostikken af celleforandringer eller forlænge screeningsprogrammet, mener hun.  

”De negative test er ingen garanti for, at man ikke får sygdommen, efter at screeningen ophører. For HPV-virussen, der er årsag til kræften, kan ligge latent i kroppen.”

Anne Hammer påpeger, at der højst sandsynligt vil være færre unge kvinder med livmoderhalskræft om 5-10 år på grund af HPV-vaccinen.  

”Men der vil gå mange år, før vi ser en effekt af vaccinen hos de ældre kvinder. Når man som samfund har så høj en forekomst af fremskreden livmoderhalskræft blandt ældre, og dødeligheden er så høj, er vi nødt til at se på andre muligheder for at modvirke denne triste statistik,” lyder det fra Anne Hammer.

Hun tilføjer, at så længe screeningsprogrammet ikke er udvidet, er der kun en ting at gøre - nemlig selv at holde øje med symptomer som blødning og ændret udflåd.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype er dansk registerstudie
• Samarbejdspartnere er Johnny Kahlert, ph.d. Klinisk Epidemiologisk afdeling, AUH, og ass. professor, ph.d., Anne Rositch, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA
• Studiet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse
• Læs de to videnskabelige artikler:

-  Hysterectomy‐corrected cervical cancer mortality rates in Denmark during 2002‐2015: a registry‐based cohort study

-  Cervical cancer screening history prior to a diagnosis of cervical cancer in Danish women aged 60 years and older—A national cohort study