Advokat om sexchikane: Det er aldrig din skyld
1.9.2020 11:01:13 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Publikum var målløse til Zulu Comedy Galla, da tv-vært Sofie Linde fortalte, at hun havde været udsat for sexchikane som 18-årig og ny i tv-branchen. Det har fået gang i debatten om sexchikane og #MeToo igen, og det er en god ting ifølge Krifas advokat Jane Kjær Klausen.
- Sexchikane skal tages alvorligt, fordi det kan have store konsekvenser for den, det går ud over, lyder det fra advokaten.
Mange hyldede Sofie Linde for at stå frem med sin historie, mens en del også har kritiseret tv-værten for ikke at sætte navn på manden, der krænkede hende.
- Det understreger bare, hvor svært et emne det er, og hvor vigtigt det er, at vi taler om det. Uanset hvad er det aldrig ens egen skyld, hvis man bliver udsat for sexchikane, siger Jane Kjær Klausen.
Advokat Jane Kjær Klausen har tre gode råd til håndteringen af sexchikane:
1. Sig fra
- Det er vigtigt, at du sørger for at sige fra over for den person, der har udvist sexchikane. På en måde der ikke er til at misforstå. Du skal lade vedkommende vide, at han/hun har overtrådt dine grænser. Vi har alle forskellige grænser, og det er derfor vigtigt, at man er tydelig, når det kommer til ens egne. Det er lettere sagt end gjort, men bliver det nødvendigt at gå videre med sagen, er det væsentligt, om man har sagt fra.
2. Gem beviser
- Udfordringen med sexchikanesager er ofte det bevismæssige, fordi det ofte foregår, når to mennesker er alene sammen. Derfor skal du sørge for at sikre dine beviser. Det kan være i form af at gemme billeder og tekstbeskeder, du har modtaget, lydoptagelser og lignende.
3. Ta’ fat i din fagforening
- Din fagforening kan lytte, støtte og rådgive dig om, hvad du kan gøre, hvis du oplever sexchikane og ikke mindst hjælpe dig med at sikre beviser. Hvis det bliver nødvendigt, kan din fagforening også tage din sag i retten.
Nøgleord
Kontakter
Advokat Jane Kjær Klausen, tlf.: 25444171, jkk@krifa.dk
Pressekontakt Mette Christiansen, tlf.: 28344319, mech@krifa.dk
Billeder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

