Advisory Board om arkitektur og byrum rådgiver politikere
27.2.2019 14:14:15 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Det rådgivende udvalg består af fem medlemmer, som alle er valgt på baggrund af deres personlige kapacitet og erfaring fra det private erhvervsliv, organisationer eller universitetsverdenen. De er alle arkitekter og landskabsarkitekter.
”Det er vigtigt for mig at vi som kommune får et aktivt indgreb, når arkitektur og byliv skal udvikles i Furesø. Det er nemt, når vi selv bygger, men lidt vanskeligere, når bygherren er en privat entrepenør. Det er min forventning at det nyligt nedsatte rådgivende udvalg vil kunne bidrage som rådgiver for Udvalget for Byudvikling og Bolig, og bidrage med konstruktive forslag til bygherre, så vi efterfølgende står med et smukkere og mere venligt byggeri” siger udvalgsformand Egil F. Hulgaard (K).
Udvalget for Byudvikling og Bolig har udpeget de tre projekter, som det rådgivende udvalg i 2019 skal inddrages i:
• Udviklingen af Farum Bytorv
• Udviklingen af Frederiksborgvej 3-5.
• Projektet om dagligvareforretning, butikker og bolig i Farum Hovedgade
Eksperter rådgav om Frederiksborgvej og Farum Bytorv
På første møde mellem det rådgivende udvalg og det politiske udvalg for Byudvikling og Bolig, fik det rådgivende udvalg forelagt de centrale spørgsmål om byrummet og arkitektur i forbindelse med Frederiksborgvej 3-5 og udvidelsen af Farum Bytorv og. Begge projekter har ved borgermøder modtaget ros for deres arkitektoniske kvaliteter, men også fået påpeget nogle udfordringer af de fremmødte borgere.
At få eksperter fra det rådgivende udvalg til at vurdere de projekter, Furesø står med, betyder, at der kommer en ekstra kvalitet på med udgangspunkt i Furesø Kommunes arkitektur- og byrumsstrategi og de ønsker, borgerne har.
”Jeg sætter stor pris på at vi kan sparre med eksperterne i det rådgivende udvalg og få den viden, som universiteter eller arkitekter med lang erfaring fra området, kan bidrage med som supplement til den faglighed som forvaltningen har, og de ønsker, borgerne og vi selv har,” siger Lene Bang (S), der er næstformand for udvalget.
Det rådgivende udvalg mødes næste gang med Udvalget for Byudvikling og Bolig til marts. Her ser de på projektet om en dagligvareforretning, butikker og bolig på Farum Hovedgade.
Udvalget består af:
Jan Albrechtsen, arkitekt. Arbejder til daglig hos ”Vandkunsten”.
Søren Stoustrup, Arkitekt. Arbejder til daglig hos Mangor og Nagel
Ellen Braae, Professor fra Københavns Universitet, landskabsarkitekt
Marianne Bendixen, arkitekt. Arbejder til daglig i Byrumslaboratoriet
Flemming Andersen, Arkitekt. Arbejder til daglig hos Flemming Andersen Arkitekter A/S
Billedtekst:
Det nye advisory board med formand og næstformand for Udvalg for byudvikling og bolig Egil Hulgaard (C) og Lene Bang (S)
Kontakter
- Egil Hulgaard (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig, e-mail: efh@furesoe.dk, tlf. 7216 5910
- Lene Bang (S), næstformand for Udvalg for byudvikling og bolig, e-mail: lba1@furesoe.dk,
flf.: 2148 2223
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Flere Furesø-borgere brugte deres stemme ved kommunalvalget4.11.2026 11:37:45 CET | Pressemeddelelse
Valgdeltagelsen steg til 76,7 procent ved kommunalvalget i Furesø i november 2025. Nye tal viser fremgang blandt unge, borgere med lave indkomster og indvandrere.
Furesø fejrer foreningslivet – tolv ildsjæle er nomineret, og Tobias Floor går på scenen2.11.2026 12:42:43 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november skruer vi op for festen! Folkeoplysningsudvalget inviterer hele Furesø til Fejring af Foreningslivet i Syvstjerneskolens festsal i Værløse.
Furesø inviterer til sit første FællesskabsForum29.10.2026 14:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør vi det lettere for flere at finde vej ind i lokale fællesskaber? Det er omdrejningspunktet, når Fællesskabsby Furesø for første gang inviterer borgere, foreninger, fagpersoner, boligområder, erhvervsliv og andre lokale aktører til FællesskabsForum.
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres8.10.2026 11:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
