Advarsel til virksomheder: Disse ansigtsmasker er ikke lovlige i Danmark
Du skal være ekstra kritisk, hvis du gerne vil sælge ansigtsmasker i Danmark. Sikkerhedsstyrelsen fører på grund af Covid-19 skærpet kontrol med, at de værnemidler, der er til salg til forbrugerne, lever op til tekniske og lovmæssige krav.
Styrelsen advarer nu konkret virksomheder mod to specifikke bemyndigede organer i Italien og Polen, som udsteder certifikater på værnemidler under EU-forordningen 2016/425 og produktstandarden EN 149 + A1:2009 – selvom organerne ikke er godkendt til det.
Når styrelsen fanger værnemidler til salg i Danmark, som er kontrolleret af de pågældende organer, står virksomheden sandsynligvis over for et påbud om at stoppe salget.
- Vi kan se, at virksomhederne tror, at de to bemyndigede organer er godkendt til at undersøge den tekniske sikkerhed ved værnemidler, og at virksomhederne derfor fejlagtigt føler sig sikre på, at produkterne lever op til reglerne. Vi advarer derfor nu, så virksomhederne kan undgå disse værnemidler, før vi giver et påbud om salgsstop. Det vil vi helst undgå, siger produktchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen.
Foreløbigt er cirka halvdelen af maskerne i de 12 sager, som Sikkerhedsstyrelsen har lukket, certificeret af de to bemyndigede organer. Også en del sager, som Sikkerhedsstyrelsen har fået overdraget fra Toldstyrelsen, har dokumenter fra dem.
Det drejer sig konkret om det polske, bemyndigede organ ”International Certification Registrar”, bedre kendt som ICR Polska, og det italienske bemyndigede organ ”Ente Certificazione Macchine”, også kendt som ECM.
Sikkerhedsstyrelsen har sendt formelle henvendelser til myndighederne i Polen og Italien, hvor styrelsen informerer om, at certifikater fra disse to bemyndigede organer bliver afvist i Danmark. Styrelsen lægger op til en dialog om situationen.
- Der er naturligvis forskel på den aktuelle situation fra land til land, men i Danmark kan vi ikke acceptere, at forbrugerne får falsk tryghed med værnemidler, som ikke lever op til de tekniske krav. Kravene er der for at beskytte forbrugerne, uddyber kontorchefen.
Særlige krav til værnemidler
Der er nogle helt specifikke krav til værnemidler til salg i Danmark. De skal blandt andet være CE-mærkede på baggrund af en overensstemmelseserklæring.
Værnemidlerne skal være testet, og et bemyndiget organ med godkendelse til at vurdere værnemidler skal have gennemgået dokumentationen for produktets sikkerhed og udstedt et certifikat om, at det er i overensstemmelse med standarden for produktet.
Sikkerhedsstyrelsen har lavet denne vejledning til butikker, webshops og andre forhandlere, som vil sælge værnemidler til private eller erhverv uden for sundhedssektoren: https://www.sik.dk/erhverv/produkter/personlige-vaernemidler/vejledninger-forbindelse-corona-covid-19/vil-du-saelge-ansigtsmasker-din-butik-eller-webshop-tjek-dette-foerst
I vejledningen er der desuden et link til en liste med bemyndigede organer, som er godkendt til at vurdere værnemidler.
Kontakter
Er du journalist, og har du uddybende spørgsmål, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsens pressevagt på telefonnummer 22 38 44 51.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
