Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Adopter et dyr fra Dyreværnet i uge 37 så donerer Dyreværnet adoptionsprisen videre til Dansk Flygtningehjælp

Del
Europa overstrømmes af flygtninge. Både børn og voksne er på flugt fra grusomheder i Syrien, Irak og andre af verdens brændpunkter. Man skal være skåret af sten, for ikke at lade sig påvirke af de tusindvis af vandrende menneskeskæbner, hvis fremtid er uvis. Hos Dyreværnet har man derfor besluttet at bidrage til det store hjælpearbejde ved at donere indtægterne fra dyr, der får nye hjem i perioden 7. til 13. september til Dansk Flygtningehjælp.
Albert er et af de dyr man kan adoptere fra Dyreværnet. Får han nyt hjem i uge 37, donerer Dyreværnet adoptionsprisen til Dansk Flygtningehjælp. Fotograf: Daniel Eichenberger/Dyreværnet
Albert er et af de dyr man kan adoptere fra Dyreværnet. Får han nyt hjem i uge 37, donerer Dyreværnet adoptionsprisen til Dansk Flygtningehjælp. Fotograf: Daniel Eichenberger/Dyreværnet

Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er dermed en af landets ældste dyreværnsforeninger. Hvert år modtager foreningen flere end 1.600 herreløse og ofte misrøgtede dyr, og finder nye hjem til de forkomne snuder. Det er ikke sjældent, at der bor flere end 200 dyr på foreningens internat i Rødovre og både bestyrelse og medarbejdere kender derfor alt til, hvilken situation man står i, når man pludselig skal huse mange hjemløse sjæle. For at hjælpe en af landets mest veldrevne NGO’er er det derfor besluttet, at samtlige af de indtægter, der kommer ind fra bortadopterede dyr i denne uge, vil blive doneret til
Dansk Flygtningehjælp.

Dyreværnets direktør, Signe Sehested Lund, siger: 

-
Der er tale om en krisesituation, og jeg er af den overbevisning, at alle har et ansvar for at bidrage med hjælp til de mange flygtninge, der i disse dage strømmer ind over Europas grænser. Dyreværnet er selv en NGO – dog med et noget andet formål – men det forhindrer os ikke i at tænke kreativt og hjælpe, hvis vi kan. Derfor har vi besluttet, at alle de midler vi modtager i denne uge fra adoption af dyr, skal gå ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp.

Der vil ikke blive ændret på hverken adoptionsprocedurer eller dagligdagen i øvrigt hos Dyreværnet grundet dette initiativ, fortsætter Signe Sehested Lund og pointerer.

- Der går ikke noget af os for at træde til og hjælpe en søsterorganisation, selvom vi selv er hårdt spændt for. Hvis alle i Danmark iværksætter blot et enkelt tiltag for at støtte en af de NGO’er, der hjælper de mange flygtninge, så er vi på rette vej. Vi håber inderligt, at folk vil bakke op om initiativet, så vi sammen kan gøre bare en lille indsats og give et bidrag til Dansk Flygtningehjælp.

Dyreværnet fik i 2014 i alt 1.601 dyr ind på internatet i Rødovre. 503 af disse kom fra dyreværnssager, 625 dyr var hittedyr, det vil sige dyr, der enten er løbet væk fra deres ejer eller dumpet som affald på tankstationer, rastepladser og i affaldscontainere, mens 100 dyr blev sat på internatet af politiet. 373 dyr blev indleveret af deres ejere, der grundet tragiske omstændigheder ikke kunne varetage dyrenes behov længere.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.

Billeder

Albert er et af de dyr man kan adoptere fra Dyreværnet. Får han nyt hjem i uge 37, donerer Dyreværnet adoptionsprisen til Dansk Flygtningehjælp. Fotograf: Daniel Eichenberger/Dyreværnet
Albert er et af de dyr man kan adoptere fra Dyreværnet. Får han nyt hjem i uge 37, donerer Dyreværnet adoptionsprisen til Dansk Flygtningehjælp. Fotograf: Daniel Eichenberger/Dyreværnet
Download

Links

Information om Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

+45 44 94 66 95http://www.dyrevaernet.dk/
Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver Danmarks største internat, som er beliggende på Islevdalvej i Rødovre. Dyreværnet har, som den eneste dyreværnsforening i Danmark NO KILL-politik, og alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet modtager dyr fra både Politi og Falck, der ofte anbringer både hunde og katte på internatet. Disse kan komme ind som hittedyr eller i forbindelse med dødsfald, fogedsager, indlæggelser eller fængselsophold. Private kan også indlevere deres dyr til internatet. Dyreværnet kører desuden på dyreværnssager året rundt.

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye