Åbningsfest på Kulturfabrikken
3.10.2022 06:30:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Kulturfabrikken har været igennem en større ombygning og fået ny hovedindgang, nye aktivitetsrum og nyt kontorområde. Det markeres med en stor åbningsfest.
Dørene åbner klokken 10.00, hvor Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, vil holde åbningstalen:
”Kulturfabrikken er et sted, hvor børn og unge kan være kreative og aktive sammen med andre. Der er faciliteter og arrangementer, der tillader, at man kan prøve kræfter med det man er nysgerrig efter at prøve, og man kan vedligeholde sine nuværende interesser. Med ombygningen på plads kan huset fortsat inspirere børn og unge til at dyrke fællesskaber på kryds og tværs.”
Kulturfabrikken byder på sprøde brunch-snacks, lidt godt at drikke og lækker live-lounge musik. Der vil være adskillige kreative workshops, hvor gæster blandet andet kan opleve GuldKantens SkateKlub arrangere skateskole, prøve at klatre med Falster Klatreklub eller høre mere om Guldborgsund Ungdomsråd arbejde.
Det er gratis at være med, og det fulde program for dagen kan ses her.
Ombygningsprojektet
Kulturfabrikken har de sidste 10 år oplevet et stigende antal daglige brugere i forbindelse med vores koncerter, åbent værksted, events og billedkunstundervisning, rygsækforløb for førskolebørn og mange andre aktiviteter. Medarbejdere var spredt på flere adresser, og der var generelt mangel på plads til de mange aktiviteter.
Kulturfabrikken gik undervejs sammen med Brydeklubben Thor om at etablere et fælles parkerings- og udeområde mellem Kulturfabrikken og Brydeklubbens nye brydehal. Med vores ny hovedindgang over for Brydeklubben, er der nu basis for at skabe et meget synligt og fantastisk aktivitetsområde.
I 2018 fik Kulturfabrikken bevilliget anlægsmidler til projektet, og i dag er alle medarbejdere flyttet ind i nye kontorfaciliteter på Kulturfabrikken, den nye hovedindgang er færdig og vi har fået et stort aktivitetsrum som står klar til at danne rammen om et utal af aktiviteter for børn og unge. Det nye udeområde er under etablering.
Nøgleord
Kontakter
Leder for Kulturfabrikken Mette Lima
Mail: metl@guldborgsund.dk
Mobil: 25180690
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
