Aalborg Universitet

AAU-forskerhold har kortlagt familieplejeområdet

Del

I en ny, stor undersøgelse har forskere fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet undersøgt det danske familieplejeområde. Det viser bl.a., at en femtedel af familieplejerne ikke er tilfredse med samarbejdet med kommunen.

Siden oo’erne er anbringelser af børn og unge i familiepleje steget i Danmark. I dag er over halvdelen af alle anbragte børn og unge således placeret i en familiepleje. Et forskerhold fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet har derfor ønsket at få mere viden om både familieplejerne og de anbragte børn og unge. Med støtte fra Det Obelske Familiefond har de derfor kortlagt familieplejeområdet i forskningsprojektet ”Familiepleje i Danmark”. I den forbindelse har de gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 familieplejere, og den peger på, at flere familieplejere i dag oplever udfordringer i samarbejdet med kommunerne.

- Vores undersøgelse viser, at en femtedel af familieplejerne er utilfredse med den kontakt, de har til kommunerne. Samtidig tyder noget på, at familieplejerne ikke altid er klædt på til at varetage jobbet. En femtedel af dem har således ikke modtaget det grundlæggende kursus, der er en forudsætning for at være familieplejer i Danmark, og en tredjedel af familieplejerne fortæller, at de aldrig får supervision, fortæller professor Inge M. Bryderup, der har stået i spidsen for det aktuelle forskningsprojekt.

Den typiske familieplejer er midaldrende og bosat på landet

Dette projekt giver desuden et tydeligt billede af, hvem den typiske familieplejer er i dag. Og her peger forskerne på, at det oftest er midaldrende par, som ikke længere har hjemmeboende børn, der får et barn eller en ung i familiepleje.

- Vores undersøgelse viser, at hovedparten af de danske familieplejere er samboende par i 50’erne og 60’erne, forklarer Inge M. Bryderup, som også peger på andre tydelige karakteristika for familieplejerne.

- Selvom en tredjedel af den danske befolkning lever i byer med mere end 100.000 indbyggere, gælder det samme kun for fem pct. af familieplejerne. Langt hovedparten af familieplejerne bor i landdistrikterne, hvilket kan forklares med, at det har været en tradition siden 1700-tallet at anbringe børn på landet, fordi byerne blev anset for at være usunde for børnene. Dette kan dog godt være problematisk, når vi taler om, at forældrene skal have mulighed for at besøge deres barn, selvom det er sat i pleje, Måske lidt overraskende viser undersøgelsen derudover, at familieplejerne generelt har et højere uddannelsesniveau end hidtil antaget. Flertallet har således en mellemlang uddannelse, hvilket ikke er tilfældet for den generelle befolkningsgruppe i alderen 40-69 år.

Kontakter

Professor Inge M. Bryderup på tlf.: 30 52 27 21 eller på e-mail: bryderup@socsci.aau.dk
Pressemedarbejder Susanne H. Knudsen på tlf.: 99 40 91 70.

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum