AAU-forskerhold har kortlagt familieplejeområdet

Siden oo’erne er anbringelser af børn og unge i familiepleje steget i Danmark. I dag er over halvdelen af alle anbragte børn og unge således placeret i en familiepleje. Et forskerhold fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet har derfor ønsket at få mere viden om både familieplejerne og de anbragte børn og unge. Med støtte fra Det Obelske Familiefond har de derfor kortlagt familieplejeområdet i forskningsprojektet ”Familiepleje i Danmark”. I den forbindelse har de gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 familieplejere, og den peger på, at flere familieplejere i dag oplever udfordringer i samarbejdet med kommunerne.

- Vores undersøgelse viser, at en femtedel af familieplejerne er utilfredse med den kontakt, de har til kommunerne. Samtidig tyder noget på, at familieplejerne ikke altid er klædt på til at varetage jobbet. En femtedel af dem har således ikke modtaget det grundlæggende kursus, der er en forudsætning for at være familieplejer i Danmark, og en tredjedel af familieplejerne fortæller, at de aldrig får supervision, fortæller professor Inge M. Bryderup, der har stået i spidsen for det aktuelle forskningsprojekt.

Den typiske familieplejer er midaldrende og bosat på landet

Dette projekt giver desuden et tydeligt billede af, hvem den typiske familieplejer er i dag. Og her peger forskerne på, at det oftest er midaldrende par, som ikke længere har hjemmeboende børn, der får et barn eller en ung i familiepleje.

- Vores undersøgelse viser, at hovedparten af de danske familieplejere er samboende par i 50’erne og 60’erne, forklarer Inge M. Bryderup, som også peger på andre tydelige karakteristika for familieplejerne.

- Selvom en tredjedel af den danske befolkning lever i byer med mere end 100.000 indbyggere, gælder det samme kun for fem pct. af familieplejerne. Langt hovedparten af familieplejerne bor i landdistrikterne, hvilket kan forklares med, at det har været en tradition siden 1700-tallet at anbringe børn på landet, fordi byerne blev anset for at være usunde for børnene. Dette kan dog godt være problematisk, når vi taler om, at forældrene skal have mulighed for at besøge deres barn, selvom det er sat i pleje, Måske lidt overraskende viser undersøgelsen derudover, at familieplejerne generelt har et højere uddannelsesniveau end hidtil antaget. Flertallet har således en mellemlang uddannelse, hvilket ikke er tilfældet for den generelle befolkningsgruppe i alderen 40-69 år.