AAU Esbjerg-forsker sorterer korn til bedre mad og mindre madspild

Korn er ikke bare korn. Når man køber en pakke mel i supermarkedet eller sætter tænderne i et stykke pasta, har kornet, maden er lavet af, været gennem en grundig sorteringsproces, hvor dårlige og ødelagte kerner er siet fra. Det er indtil nu foregået ved enten at bruge kameraer, der overvåger kernernes udseende eller ved at gennemlyse kernerne og se på deres kemiske struktur.

Den unge Esbjerg-forsker Frank Manfred Hansper har undersøgt en teknologi til at kombinere de to metoder, så man hurtigt og effektivt både kan sortere dårlige kerner fra og samtidig inddele de øvrige kerner efter kvalitet. Kerner med et højt proteinindhold har den højeste markedsværdi, mens kerner af en lavere kvalitet bruges til fx ølproduktion.

Et nyt øje på korns kvalitet

Man kan ikke umiddelbart se på en hvedekerne om den har et højt indhold af protein. Det kræver enten at man gennemlyser kornet med infrarødt lys eller at man simpelthen skærer kernen i stykker og undersøger den indeni. Omvendt kan man ikke med infrarødt lys se, om kornets skal er ødelagt eller om der er utøj i kornet.

Det er kombinationen af de to teknologier, Frank Manfred Hansper har fundet en effektiv formel til at bruge.

- Det er som at have fået et nyt øje, der kan se mere præcist, forklarer han. - Der er især tre parametre, der er vigtige at se på. Det er proteinindhold, hårdhed og hvor melet kernen er inde bag skallen. Den matematiske formel, jeg har udviklet, gør det muligt at kombinere data om de enkelte kerners udseende med infrarøde billeder til at forudsige kernernes kvalitet meget nøjagtigt.

Mere viden – mindre madspild

Jo mere viden man har om de enkelte hvedekorn, desto bedre kan man udnytte dem efterfølgende. Jo mere nøjagtigt kernerne er sorteret, desto bedre bliver standarden af mel eller andre kornbaserede fødevarer.

Bedre mel er en fordel for forbrugere og fødevareproducenter, men den nye teknologi kan også være med til at mindske madspild, forklarer Frank Manfred Hansper.

- Kerner, der bliver kasseret på grund af ødelagte skaller eller andre uregelmæssigheder, kan anvendes på nye måder, når vi samtidig kender deres proteinindhold, forklarer han. – De skal måske ikke anvendes som fødevarer, men kan sagtens forarbejdes til godt dyrefoder eller andet i stedet for at blive spildt. Jo bedre man kan sortere, desto bedre kan de udnyttes hele vejen gennem produktionskæden.

Fremtidens fødevaresortering

Frank Manfred Hansper er netop blevet færdig som kemiingeniør på AAU Esbjerg. Metoden til at effektivisere kornsortering var hans masterprojekt, som han gennemførte med et scholarship fra Novozymes.

Hans matematiske model er udviklet til at analysere hvedekerner, men den samme teknologi kan bruges til mange andre typer fødevarer, fortæller han. Og potentialet er meget stort.

- Der er allerede flere steder rundt om i verden, hvor man kombinerer hyperspektrale billeder med almindelig inspektionsteknologi. Den metode jeg har udviklet, viser potentialet i teknologien.

----

FAKTA:

- Aalborg Universitet i Esbjerg har 550 studerende.

- På campus i Esbjerg og uddannes ingeniører inden for Byggeri & Anlæg, Maskinteknik, Energi, Elektronik og Kemi & Bioteknologi.

- AAU er for øjeblikket rangeret som verdens fjerde bedste ingeniøruniversitet – det bedste i Europa.