Ny satsning styrker turismeforskningen på Aalborg Universitet
7.1.2026 07:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Turisme er en vigtig sektor i Danmark, der årligt omsætter for mere end 160 milliarder kroner, og der er behov for forskning, der kan være med til at styrke både erhvervsudviklingen og innovationen indenfor branchen. Derfor flytter fire førende turismeforskere fra Aalborg Universitet nu institut.

Helt konkret flytter de fire forskere fra Aalborg Universitet fra Institut for Kultur og Læring til Aalborg University Business School. Det sker som en helt bevidst strategi, der skal skabe stærkere koblinger mellem turisme, erhvervsøkonomiske interesser og innovation. Til gavn for både regionen og studerende.
”Vi skal til at tænke mere business omkring turisme, for vi kan se, der er en stor efterspørgsel på det blandt de forskellige turismeaktører, så nu kan vi trække på kompetencer indenfor både erhvervsøkonomi, forretningsmodeller og datadrevet AI”, forklarer Henrik Halkier, der er professor og en af de fire forskere, der flytter institut.
Flere store dagsordener indenfor turisme kræver ny forskning
Der er mange vigtige indsatsområder for det danske turismeerhverv, og her kan turismeforskere bidrage med ny viden. Et af disse er bæredygtig turismeudvikling, og her leder Laura James et stort EU-projekt, der arbejder på at forstå hvordan bæredygtig kulturturisme kan udvikles udenfor de store byer på tværs af EU:
”Når vi skal undersøge, hvordan man skaber mere bæredygtig kulturturisme, så kræver det forretningsmodeller indenfor kulturturisme og oplevelseserhverv. Det får vi nu endnu bedre muligheder for at udvikle, fordi vi nu bliver omgivet af folk, der er specialister indenfor forretningsmodeller”, siger lektor Laura James.
Bæredygtighedsdagsordenen påvirker også det turisterne efterspørger.
”Vi ved en del om turisternes beslutningsprocesser, klimadilemmaer og præferencer. Som en del af Aalborg University Business School får vi nu bedre mulighed for at omsætte den viden til målrettede produkter og oplevelsesdesigns” siger lektor Anette Therkelsen.
Nye muligheder for studerende
Med flytningen til AAUBS vil Aalborg Universitet studerende kunne specialisere sig inden for turisme på helt nye måder, hvor erhvervsøkonomi, innovation og entreprenørskab bliver kombineret med de nye og mere bæredygtige, digitale tendenser, der er under udvikling inden for området.
”Der er behov for arbejdskraft, der kan kombinere de erhvervsøkonomiske kompetencer med viden om turisme på en måde, der taler ind i den geopolitiske, digitale og langt mere bæredygtige måder vi driver vores organisationer på i dag, så det her er en rigtig god mulighed for de studerende at få lov til at specialisere sig inden for et område, der er særdeles relevant for vores regions fremtid og konkurrenceevne både på kort og lang sigte”, forklarer institutleder Mette Vinther Larsen fra Aalborg University Business School.
Fakta:
De fire forskere, der flytter fra Institut for Kultur og Læring til Aalborg University Business School er:
- Professor Henrik Halkier, lektor Laura James og ph.d.-studerende Anna Luna Lind, som tilknyttes Innovation, Knowledge and Economic Dynamics
- Lektor Anette Therkelsen, som tilknyttes forskningsgruppen Marketing og Markedsprocesser
Flytningen er pr. 1. januar 2026.
Kontakter
Henrik HalkierProfessor, Aalborg University Business School
Tlf:99409138halkier@id.aau.dkMette Vinther LarsenInstitutleder, Aalborg University Business School
Tlf:99408253mvl@business.aau.dkHelene GottschalkPresse
Tlf:40351100hdg@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny indsigt i arvelighed kan gøre behandlingen af kroniske tarmsygdomme mere præcis12.2.2026 09:58:04 CET | Pressemeddelelse
Kronisk tarmbetændelse er en alvorlig og uforudsigelig sygdom, og mange med sygdommen får i dag enten for lidt eller for meget behandling. En ny dansk undersøgelse åbner for at forudsige, om et sygdomsforløb udvikler sig mildt eller alvorligt. Det er første skridt på vejen mod personaliseret behandling af mennesker med kronisk tarmbetændelse.
Dansk forsker: Kvinders risiko for stroke ved atrieflimren undervurderes11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyeste europæiske retningslinjer har fjernet køn som risikofaktor for stroke ved atrieflimren. Ifølge dansk forsker hvilede beslutningen på et spinkelt datagrundlag og kan få alvorlige konsekvenser for håndteringen af kvinders behandling. Nu skal et nyt forskningsprojekt give mere præcise svar.
AAU-forskere: Sådan tager du magten over dit digitale liv tilbage29.1.2026 12:40:08 CET | Pressemeddelelse
Krisen mellem USA og Danmark skaber usikkerhed - også digitalt. Hvis du bruger software og digitale tjenester fra tech-giganter i USA, kan det være tid til digital prepping. Her får du AAU-forskeres anbefalinger.
Forskere: Fordrivelse er en systematisk del af Israels politik28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden terrorangrebet i oktober 2023 har Israel fordrevet palæstinensere fra Gaza ved hjælp af bombninger, sult, gentagne evakueringer og angreb på civile, der søger hjælp. Bosætterkolonialismen dybe rødder i Israelsk politik, lyder det i en ny rapport fra DIIS og AAU.
Danskerne har ændret syn på, hvornår man er for gammel til at arbejde – men ikke på, hvornår man er for ung til at stoppe26.1.2026 11:15:17 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse af forskere fra Aalborg Universitet beskriver befolkningens, seniorernes og arbejdsgivernes opfattelser af, hvornår man er ”for gammel” til og ”for ung” til at forlade arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum