DI - Dansk Industri

Aarhusiansk skibsarkitekt vinder DI-Pris

Del
Radikal grøn nytænkning med globalt udsyn skaffer OSK-ShipTech DI Østjyllands Initiativpris 2022.

Fotos til fri afbenyttelse. Fotograf Michael Jul-Nørup Pedersen. Billedtekst: "CEO i OSK Jacob Høgh Thygesen (til venstre) modtager DI Østjyllands Initiativpris fra borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S). Medlem af DI Østjyllands bestyrelse Louise Vesterskov Sørensen overvåger at alt går rigtigt til."

Hvad har de nye færger til havet ved New Zealand, på Viktoriasøen i Afrika og i Limfjorden tilfælles? Svaret er, at de alle designet af OSK-ShipTech, der holder til på Mellemarmen på Aarhus Havn. Hvad der yderligere er fælles for færgerne er, at de har fokus på at gøre søtransport mere bæredygtigt ved bedre design, øget kapacitet og afprøvning af nye grønne brændstofformer.

Det indbringer nu OSK-ShipTech  DI Østjyllands initiativpris 2022.

”Vi vil gerne belønne OSK-ShipTech for deres evne til at tænke nyt i tider med store forandringer, både produkt- og markedsmæssigt. Virksomheden medvirker til mindre CO2- udledning såvel i Danmark som ude i verden,” siger Anders Strange, der er formand for DI Østjylland.

I den danske færgedrift har OSK-ShipTech været aktive i et udviklingsprojekt for Feggesund/Fur færgeforbindelser i Limfjorden, hvor der bliver afprøvet brint som brændstof i den maritime sektor. Et udviklingsprojekt, der er et væsentligt skridt i udviklingen mod en mere bæredygtig færgedrift med lavere emission i både Danmark og Europa.

Én ting er nye brændstofformer, en anden er mere optimalt skibsdesign, hvorved man kan spare på brændstoffet, som er den største synder. Ved at skabe mere plads på færgerne og sikre transport af flere biler per overgang, eller ved at sikre hurtigere til- og frakørsel på færgerne, kan færgerne sejle ved lavere hastighed – og spare på brændstoffet – men stadig levere den samme overfartstid.

”OSK-ShipTech er i høj grad med til at holde Danmark på det maritime verdenskort. For kunderne er ofte skibsredere over hele verden. Og skibsværfterne er ligeledes placeret kloden rundt. Men ideerne og stregerne kommer altså her fra Aarhus. Det er da spændende,” siger Anders Strange.

Dét at arbejde med skibsredere og værfter over hele verden har også ansporet OSK-ShipTech  til at tænke i virtuelle udviklingsplatforme, så kunderne med 3D-briller kan sidde et helt andet sted og følge med, når skibene skal indrettes. Det var egentlig et projekt, der udsprang fra Aarhus Universitet, som OSK-ShipTech investerede i, og nu har integreret i virksomheden under navnet ”Vertigo VR”.

”Det sparer mange rejser, og det er meget hurtigere at arbejde med, når flere af skibets endelige brugere – fra styrmand over kok til besætning – kan teste skibets funktionalitet, og vi kan justere indretningen tidligt i designprocessen,” forklarer adm. direktør Jacob Høgh Thygesen.

Virksomheden har i foråret 2022 indgået en fælles udviklingsaftale med Mærsk Supply Service om udvikling af en ny type ”Wind Installation Vessel”, som skal bruges, når Mærsk Supply Service træder ind på det amerikanske off-shore vind-marked i 2025. Det innovative projekt vil vise et patenteret lastesystem, udviklet i fællesskab mellem OSK-ShipTech og Mærsk Supply Service, som skal øge installationseffektiviteten med 30%. Dermed bidrager virksomheden til at øge lønsomheden af offshore projekter.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus, der uddelte prisen på virksomheden sammen med formand for DI Østjylland Anders Strange, sagde i den forbindelse:

“Det er en stor glæde at kunne ønske OSK-ShipTech tillykke med DI Østjyllands Initiativpris 2022. Det er en fuldt fortjent anerkendelse, da virksomheden – med over 50 år på bagen – har formået at være førende med at gøre søtransport mere bæredygtigt gennem bedre design og nye brændstofformer. Bag det ligger en innovativ og flot indsats, og jeg er stolt af, at vi i Aarhus har virksomheder, som på verdensplan går forrest i den grønne omstilling af skibstrafikken. Det er jeg faktisk virkelig imponeret over,” siger Jacob Bundsgaard.

OSK-ShipTech med i kampen om DI’s landsdækkende initiativpris
DI’s initiativpris er en hyldest til små- og mellemstore virksomheder. I 2022 var der derudover et særligt fokus på at belønne virksomheder, som har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere.

Vinderen af årets Initiativpris i Østjylland dyster om DI’s landsdækkende initiativpris, der uddeles til marts.

Virksomheden fik initiativprisen overrakt onsdag den 25. januar kl. 10.00 på virksomhedens adresse OSK-ShipTech, Balticagade 12C, 8000 Aarhus C. Prisen blev overrakt af borgmester Jacob Bundsgaard og formand for DI Østjylland Anders Strange.

Følg os på:

    

Kontakter

Teamleder Michael Jul-Nørup Pedersen, mjnp@di.dk; tlf 29247009

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye