Aarhus Universitet tilbyder plads til 7314 ansøgere
I alt 7.314 ansøgere tilbydes i år optagelse på en bacheloruddannelse ved AU. Det er samme niveau som sidste år.
”Jeg vil gerne sige et stort tillykke til alle de mange dygtige, unge mennesker, der er blevet tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet. Vi glæder os til at byde jer velkommen i Aarhus, Emdrup og Herning”, siger prorektor for uddannelse Berit Eika.
Aarhus Universitet modtog i år mere end 27.000 ansøgninger – 10.000 havde AU som førsteprioritet.
Godt 82% af det samlede antal tilbudte studiepladser tilbydes ansøgere, som har haft den pågældende uddannelse som førsteprioritet. AU oplever desuden en stigning i antallet af ansøgere med høje karakterer, hvilket har resulteret i højere grænsekvotienter. Andelen af uddannelser på AU med grænsekvotient udgør i år 67% af det samlede udbud af uddannelser. Det tal var 63% i 2017.
”Vi oplever igen i år, at en stor del af vores ansøgere, er kommet ind på det studie, de har valgt som førsteprioritet. Det ved vi er en meget motiverende faktor for de mange ambitiøse unge mennesker, der er søgt ind på Aarhus Universitet”, siger Berit Eika.
”Igen i år oplever vi en stigning i kvotienten på en lang række af vores uddannelser. Det betyder, at vi ikke har kunnet tilbyde en studieplads til alle, der har søgt ind hos os. Der er dog stadig ledige studiepladser, og vi opfordrer derfor til, at man tager kontakt til vores studievejledere, som sidder klar til at rådgive”, siger Berit Eika.
Fordelingen af studiepladserne på AU’s fire fakulteter ser således ud:
Arts
På Arts er 1917 ansøgere blevet tilbudt en studieplads.
Optaget på de erhvervssproglige uddannelser ligger på niveau med sidste år – dog med mindre stigninger på engelsk og spansk. På Arts ses generelt en mindre tilbagegang i antal udbudte studiepladser, hvilket er en konsekvens af dimensioneringsloftet.
Aarhus BSS
På Aarhus BSS er 2590 ansøgere blevet tilbudt en studieplads – det er på niveau med sidste år.
Health
På Health er 812 ansøgere blevet tilbudt en studieplads.
Der ses en stigning i antal tilbudte studiepladser på uddannelserne i medicin og klinisk tandtekniker.
Science and Technology
På ST er 1995 ansøgere blevet tilbudt en studieplads, hvilket er en stigning i forhold til 2017.
Stigningen kan hovedsageligt tilskrives ingeniøruddannelserne, der tilbyder 81 flere pladser sammenlignet med sidste år. På datalogi er antallet af studiepladser steget med 17% ift. 2017.
Kontakt:
- Prorektor for uddannelse Berit Eika, tlf. 28 99 24 63
- Kommunikations- og pressechef Anders Correll, tlf. 28 99 22 35 og ac@au.dk
- Kommunikationsmedarbejder Anders Hylander 93 50 85 69 og ahylander@au.dk
Tidligere års optag:
- 2017: 7300
- 2016: 7.399
- 2015: 7.322
- 2014: 7.226
- 2013: 7.276
Uddannelser med de højeste grænsekvotienter i kvote 1 er:
- Cognitive Science (11,8)
- Psykologi (11,4)
- Antropologi (11,2)
- Medicin (11,2)
Ledige pladser kan søges efter den 28. juli
En række af Aarhus Universitets uddannelser har stadig enkelte ledige pladser.
Studerende, som ikke er kommet ind på universitetet i det ordinære optag, kan søge ind på ledige pladser. I første omgang er der ansøgningsfrist til de ledige pladser den 6. august. Hvis der herefter er ledige pladser, vil der igen være mulighed for at søge ind på de pågældende uddannelser. Ansøgningerne bliver behandlet, efterhånden som de kommer ind.
Universitetets studievejledere sidder klar til at rådgive de studerende, der har spørgsmål vedrørende studievalg, ansøgning og optag.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Anders Hylander 93 50 85 69 og ahylander@au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Sæt gang i hjernecellerne: Kom til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet9.4.2024 09:53:43 CEST | Pressemeddelelse
Lav din egen sky, undersøg dyrehjerner, lær sprog på rekordtid, og bliv klogere på, hvordan Aarhus engang forberedte sig på atomkrig. Onsdag den 24. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for dig i anledning af Forskningens Døgn. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Kvote 2: Stor stigning i ansøgertallet til Aarhus Universitet15.3.2024 21:58:32 CET | Pressemeddelelse
I år har 7.203 ansøgere en uddannelse på Aarhus Universitet øverst på listen ved årets ansøgningsfrist i kvote 2. Det er 12% flere end i 2023.
Ny vicedirektør for AU Forskning med erfaring fra uddannelses- og forskningssektoren2.2.2024 11:40:22 CET | Pressemeddelelse
Jakob Rathlev bliver ny vicedirektør for AU Forskning fra 1. april. Han kommer fra en stilling som prorektor på Erhvervsakademi Aarhus og har bred erfaring som leder i flere vidensinstitutioner.
Nyt forskningsbaseret efteruddannelsestilbud baner vej for løft til erhvervslivet1.2.2024 12:32:16 CET | Pressemeddelelse
En ny kursusvirksomhed med base på Aarhus Universitet vil tilbyde fleksible kurser baseret på den nyeste forskning. Efterspørgslen på tværs af brancher er markant.
Salling Fondene donerer millioner til Aarhus Universitets innovationsmotor30.1.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Iværksætterlysten stortrives på Aarhus Universitet, og nu bliver udviklingen styrket. Købmand Herman Sallings Fond kaster millioner ind i kampen for flere nyskabende forretningsidéer blandt universitetets forskere og studerende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum