Aarhus Universitet intensiverer forskningen i AI-hardware

Kunstig intelligens (AI) og maskinlæring har oplevet en eksplosiv vækst de seneste år, men nutidens moderne computersystemer (CPU’er og GPU’er) har svært ved at følge med udviklingen. Særligt energiforbruget, når man kører AI algoritmer, anses som den væsentligste barriere for fremtidens kunstige intelligens ved brug af nutidens computersystemer.
Derfor arbejder forskere over hele verden på at udvikle helt ny systemer, der i metode virker mere som den menneskelige hjerne. Herunder også Aarhus Universitet, som er førende inden for forskning i AI-hardware, og som nu intensiverer denne yderligere ved ansættelsen af adjunkt Hooman Farkhani, der er ekspert i såkaldte emerging computer systems – hardware, der til fulde kan håndtere AI software.
”Selvom moderne CPU’er og GPU’er kan foretage enorme og komplicerede aritmetisk-logiske beregninger, er menneskehjernen stadig langt overlegen, når det kommer til kognitive applikationer (eksempelvis billede- og videobehandling) med hensyn til energiforbrug og densitet. Moderne computere er slet ikke gearet til at køre AI algoritmer på grund af deres ét-ord-ad-gangen ’tænke’-arkitektur, og derfor er vi begyndt at udvikle ny hardware, der efterligner menneskehjernens opbygning med neuroner, synapser og neurale netværk,” siger han.
Hooman Farkhani bliver dermed en del af ICE-Lab (Integrated Circuits and Electronics Laboratory) på Institut for Ingeniørvidenskab og starter sin egen forskningsgruppe op, Emerging Computing Circuits & Systems, der har til formål at udvikle og designe computerarkitektur, der er egnet til AI-algoritmer.
Hooman Farkhani er uddannet elektronikingeniør og har en ph.d. fra Ferdowsi University of Mashhad i Iran. Umiddelbart efter sin ph.d. begyndte han som adjunkt på Azad Univeristy, Najafabad, Iran, hvor han tilbragte to år.
Og når han skal pege på, hvorfor han i sin tid blev ingeniør, har Lego en stor del af æren:
”Jeg var 6 år, da jeg første gang stiftede bekendskab med Lego. Jeg fik en æske af min onkel, og jeg kan ikke tælle alle de gange, jeg har skilt det ad og samlet det igen. Og så var jeg rigtig glad for matematik. Jeg tror, det er de to primære grunde til, at jeg dengang valgte at blive ingeniør,” siger han.
I forbindelse med sin ph.d. tilbragte han fire måneder i Aarhus i 2013, hvor han stiftede bekendtskab med ICE-Lab og lektor Farshad Moradi, der leder laboratoriet og forskningen i bl.a. neuromorfiske computersystemer.
Her blev han forelsket i Aarhus som by og i universitetet, og lige siden har han ville tilbage til byen, som han kalder en ’ægte europæisk by’.
Hooman Farkhani bor i dag med sin kone i Risskov, hvor han bl.a. elsker at gå ture ved Egå Engsø.
Nøgleord
Kontakter
Hooman Farkhani
Adjunkt, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: farkhani@eng.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.
Din shampoo, balsam og sæbe kan være giftig for smådyr i vandet26.6.2025 11:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
Havet gemmer på fremtidig kviksølvforurening i Grønland12.6.2025 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har vist, at der kan ligge hundrede af års gammel kviksølvforurening i havene, som vil fortsætte med at påvirke dyr og planter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum