Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet bygger testanlæg, der kan lagre vindenergi i underjordiske vandballoner

Del

Med en bevilling på knap fem mio. kr. fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, under Energistyrelsen, går arbejdet nu i gang med at bygge et 100 kvm testanlæg, der skal demonstrere ny teknologi, der lagrer grøn overskudsenergi i 10 hektar kæmpestore vandballoner under jorden.

I samarbejde med iværksættervirksomheden AquaNamic starter Aarhus Universitet nu byggeriet af et 100 kvm demonstrationsanlæg for en ny energilagrings-teknologi, der kan lagre grøn energi i vand.

Teknologien går kort og godt ud på at bruge overskudsenergi til at pumpe vand fra et reservoir ind i en kæmpestor, specialdesignet membran, som ligger begravet under enorme mængder jord.

Projektet har modtaget 4,9 mio. kr. i støtte fra EUDP, og målet er at gøre teknologien moden til implementation.

”Planen er at bygge en testanlæg på minimum 10x10 meter for bedst muligt at simulere et fuldskala-anlæg. Der er et kæmpe behov for lagringsteknologier, når vi bevæger os ind i en fremtid med mere og mere vedvarende energi, og allerede i dag oplever vi, hvordan vi er nødt til at forære energi væk, fordi vi endnu ikke kan lagre den optimalt,” siger ingeniørdocent Kenny Sørensen, som leder projektet fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Energistyrelsens seneste basisfremskrivning viser, at Danmarks elnet tidligst i 2028 er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Selvom vi langt fra har nået målet, opstår der allerede i dag paradoksale situationer, hvor energiproduktionen overstiger forbruget og skaber negative energipriser, fordi energien ikke kan lagres og bruges senere.

Det koster derved penge at komme af med strømmen, og uden bedre mulighed for lagring vil den tendens blot accelerere i fremtiden.

Der eksisterer i dag kun ganske få energilagringsteknologier, der fungerer på stor skala, og den mest dominerende og modne teknologi er såkaldte PHS-systemer, Pumped Hydro Storage, hvor man vha. overskudsstrøm pumper vand fra lavere liggende områder til et højere liggende reservoir.

Det skorter på bjergsøer i Danmark, og derfor er planen med dette projekt at pumpe vand ind i en membran, der ligger under en stor jordhøj. Vandet pumpes ind vha. overskudsstrøm, og når energien skal bruges igen, åbnes ventilen, og under jordlagets enorme tryk bliver vandet trykket ud af ballonen igen gennem en elproducerende turbine.

Et slags gigantisk topografisk bakke-batteri, og det er ikke små tal, vi taler om. Slutprojektet sigter efter en ballon på 330x330 meter begravet under op til 25 meter jord, som bliver løftet op til 14 meters højde, når ballonen fyldes op. På den måde kan der lagres 230 MWh.

”Vi skal nu i gang med at analysere, designe og teste udvalgte kritiske teknologier relateret til membranen og til konstruktionen af den ’bevægelige bakke’, der skal udgøre den landskabelige del af batteriet. Vi har selvfølgelig stor fokus på slidtest for membranen, og her skal der udvikles en specialdesignet testrig til at gennemføre levetidstests for repræsentative membranløsninger,” siger Kenny Sørensen.

Projektet udvikles i samarbejdet mellem AquaNamic, Solmax, PlanEnergi, Vestas, European Energy, AquaEnergy og Aarhus Universitet. Teknologien er udviklet af AquaNamic, og siden 2018 har Aarhus Universitet bidraget med verifikation og videreudvikling.

Præcist hvor demonstrationsanlægget bliver opført, er endnu usikkert, men det bliver et sted, hvor der er lokal opbakning til projektet.

Nøgleord

Kontakter

Kenny Kataoka Sørensen
Ingeniørdocent
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: kks@eng.au.dk
Tlf: +4541893201

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://tech.au.dk/
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
 
Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i dag Aarhus Universitets forskningsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område: Biological and chemical engineering, Civil and architectural engineering, Electrical and computer engineering og Mechanical engineering, hvor der bliver undervist af forskere med basis i allernyeste viden for at bygge Danmarks nye elite ingeniørvidenskabelige miljø.
 
Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område åbnede Aarhus Universitet i 2019 tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser. Endnu en uddannelse åbner i 2020. Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Autonomt droneræs hæver barren for kunstig intelligens6.8.2020 11:08:15 CESTPressemeddelelse

Autonome droner kan i dag udføre en lang række opgaver med ingen eller meget lille involvering af menneskelige operatører. Men for at kunne opfatte miljøet, de flyver i, og planlægge fremtidige handlinger er de nødt til at flyve meget langsomt. Hvad nu, hvis dronerne i stedet skulle flyve hurtigt? Som i droneræs, hvor fart, agilitet og ydeevne er af største vigtighed? Et team af forskere fra Aarhus Universitet har lige taget et skridt fremad.

Gulerødder kan erstatte syntetiske farvestoffer i fødevarer7.7.2020 13:00:00 CESTPressemeddelelse

En række syntetiske farvestoffer i fødevarer er mistænkt for at have uønskede bivirkninger specielt hos børn. Derfor har EU de seneste ti år krævet, at produkter indeholdende udvalgte syntetiske farvestoffer skal have tydelige advarsler på emballagen. Det har resulteret i en stor efterspørgsel efter naturlige farvestoffer på verdensplan. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet en metode, der kan gøre almindelige orange gulerødder sorte, hvorfra man kan udvinde farvestoffer til fødevarer. Det skaber nye muligheder indenfor produktion af naturlige farvestoffer til fødevareindustrien som erstatning for de udskældte syntetiske farvestoffer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum