Aarhus Universitet bygger testanlæg, der kan lagre vindenergi i underjordiske vandballoner
19.7.2020 08:08:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
I samarbejde med iværksættervirksomheden AquaNamic starter Aarhus Universitet nu byggeriet af et 100 kvm demonstrationsanlæg for en ny energilagrings-teknologi, der kan lagre grøn energi i vand.
Teknologien går kort og godt ud på at bruge overskudsenergi til at pumpe vand fra et reservoir ind i en kæmpestor, specialdesignet membran, som ligger begravet under enorme mængder jord.
Projektet har modtaget 4,9 mio. kr. i støtte fra EUDP, og målet er at gøre teknologien moden til implementation.
”Planen er at bygge en testanlæg på minimum 10x10 meter for bedst muligt at simulere et fuldskala-anlæg. Der er et kæmpe behov for lagringsteknologier, når vi bevæger os ind i en fremtid med mere og mere vedvarende energi, og allerede i dag oplever vi, hvordan vi er nødt til at forære energi væk, fordi vi endnu ikke kan lagre den optimalt,” siger ingeniørdocent Kenny Sørensen, som leder projektet fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Energistyrelsens seneste basisfremskrivning viser, at Danmarks elnet tidligst i 2028 er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Selvom vi langt fra har nået målet, opstår der allerede i dag paradoksale situationer, hvor energiproduktionen overstiger forbruget og skaber negative energipriser, fordi energien ikke kan lagres og bruges senere.
Det koster derved penge at komme af med strømmen, og uden bedre mulighed for lagring vil den tendens blot accelerere i fremtiden.
Der eksisterer i dag kun ganske få energilagringsteknologier, der fungerer på stor skala, og den mest dominerende og modne teknologi er såkaldte PHS-systemer, Pumped Hydro Storage, hvor man vha. overskudsstrøm pumper vand fra lavere liggende områder til et højere liggende reservoir.
Det skorter på bjergsøer i Danmark, og derfor er planen med dette projekt at pumpe vand ind i en membran, der ligger under en stor jordhøj. Vandet pumpes ind vha. overskudsstrøm, og når energien skal bruges igen, åbnes ventilen, og under jordlagets enorme tryk bliver vandet trykket ud af ballonen igen gennem en elproducerende turbine.
Et slags gigantisk topografisk bakke-batteri, og det er ikke små tal, vi taler om. Slutprojektet sigter efter en ballon på 330x330 meter begravet under op til 25 meter jord, som bliver løftet op til 14 meters højde, når ballonen fyldes op. På den måde kan der lagres 230 MWh.
”Vi skal nu i gang med at analysere, designe og teste udvalgte kritiske teknologier relateret til membranen og til konstruktionen af den ’bevægelige bakke’, der skal udgøre den landskabelige del af batteriet. Vi har selvfølgelig stor fokus på slidtest for membranen, og her skal der udvikles en specialdesignet testrig til at gennemføre levetidstests for repræsentative membranløsninger,” siger Kenny Sørensen.
Projektet udvikles i samarbejdet mellem AquaNamic, Solmax, PlanEnergi, Vestas, European Energy, AquaEnergy og Aarhus Universitet. Teknologien er udviklet af AquaNamic, og siden 2018 har Aarhus Universitet bidraget med verifikation og videreudvikling.
Præcist hvor demonstrationsanlægget bliver opført, er endnu usikkert, men det bliver et sted, hvor der er lokal opbakning til projektet.
Nøgleord
Kontakter
Kenny Kataoka Sørensen
Ingeniørdocent
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: kks@eng.au.dk
Tlf: +4541893201
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Rødalger, bakterier og cashewnødder: Der er nye metanreducerende fodertyper på vej5.2.2026 11:45:46 CET | Pressemeddelelse
Siden det 1. januar 2025 blev lovpligtigt for konventionelle landmænd at fodre med metanreducerende foder, har danske mælkeproducenter kunne vælge mellem at tilsætte virkemidlet Bovaer eller et øget fedtindhold i foderet. Men der er nye midler på vej i kampen mod klimabelastende metanudledning.
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
