Aarhus Havn løfter bæredygtighed til et nyt niveau
22.3.2022 09:20:59 CET | Aarhus Havn | Pressemeddelelse

”Det betyder, at vi for alvor er gået i gang med at kigge på vores leverandørers CO2-aftryk og deres arbejde med bæredygtighed,” siger Anne Zachariassen.
Hun understreger, at det er en udfordrende opgave, Aarhus Havn har påtaget sig. Fx er det nødvendigt at undersøge et materiales klimapåvirkning i hele dets livscyklus, hvorfor det ikke er nok blot at se på, om det er fremstillet bæredygtigt.
Kortlægning af værdikæden skal nedbringe CO2 for havneudvidelse
Aarhus Havn står overfor en større udvidelse af havneområdet og i den type anlægsprojekter fylder stål, beton, aluminium og brændstof en del i klimaregnskabet. Selv om det ikke er Aarhus Havn, der skal neutralisere materialernes klimapåvirkning, vil virksomheden bestræbe sig på at bygge Yderhavnen så klimarigtigt som muligt - og også med et lavere CO2-aftryk end det er angivet i miljøkonsekvensvurderingen.
”Udover det vi allerede selv har identificeret, så er der ingen tvivl om, at både den teknologiske udvikling og ændret lovgivning, som fx. indførelse af CO2-afgifter, vil hjælpe os i den rigtige retning”, påpeger Anne Zachariassen.
I godt selskab
Aarhus Havn løfter nu sit arbejde med bæredygtighed til et helt nyt niveau, idet virksomheden som en af de første havne i verden er blevet godkendt af Science Based Targets Initiative (SBTi).
SBTi har således valideret og godkendt Aarhus Havns mål for og arbejde med at reducere CO2, og bekræftet, at indsatsen er i overensstemmelse med de krav, der stilles for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader Celsius (Parisaftalens mest ambitiøse mål).
SBTi, der har tilslutning fra mere end 2000 virksomheder fra hele verden, skal sikre, at virksomhederne arbejder med bæredygtighed ud fra en global videnskabelig standard, og at deres klimamål lever op til Parisaftalen.
Anne Zachariassen kalder det en afgørende milepæl for Aarhus Havn at modtage en godkendelse fra SBTi.
”For tre år siden satte vi os det mål, at vi i forhold til virksomhedens egne CO2-aftryk (scope 1+2) ville være CO2-neturale i 2030 og samtidig være den mest bæredygtige havn i Østersøen. Nu har vi fået en klar anerkendelse af, at det arbejde, vi er i gang med, vil føre os hen til vores mål,” fastslår Anne Zachariassen.
Kontakter
Yderligere oplysninger: Driftsdirektør Anne Zachariassen, mobil 20605208
Billeder
Links
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på over 70 procent. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn foretager ændringer i direktionen1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling.
Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie.
Danmarks største erhvervshavn leverer rekordresultat i uforudsigeligt år29.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180-årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning.
Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør19.3.2026 09:36:43 CET | Pressemeddelelse
Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.
Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde16.2.2026 06:30:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos landets største erhvervshavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

