Aarhus Havn indgår aftale med Danske Shipping- og Havnevirksomheder om optimering af arealer ved en kommende havneudvidelse

RETTELSE: I forrige pressemeddelelse fremgik det, at aftalen mellem Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder blev underskrevet onsdag den 2. november 2023. Det er ikke korrekt. Aftalen er underskrevet onsdag den 2. november 2022.
Arealerne på Aarhus Havn er tæt på at være fuldt udnyttet. Der er stigende omsætning i både containere og massegods. Virksomhederne på havnen har brug for mere plads til at imødekomme den stigende efterspørgsel og fremtidens behov.
På grund af det aktuelle pres på arealerne og forsyningssikkerheden, er der ikke store muligheder for at optimere nuværende arealer yderligere. Derfor igangsætter Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder nu en proces, hvor parterne skal se på, om og hvordan det er muligt at optimere arealerne i forbindelse med etablering af Yderhavnen.
"Jeg er glad for, at vi kan indgå aftalen med Danske Shipping- og Havnevirksomheder. For aftalen understreger, at vi og de virksomheder, der benytter havnen, ønsker at skabe den mest effektive udnyttelse af arealerne i forbindelse med en udvidelse. Vi oplever i øjeblikket, at godsomsætningen stiger markant. Det presser kapaciteten og arealerne i et omfang, vi ikke har set før. Samtidig står vi midt i en grøn omstilling af samfundet, og nye godstyper finder vej til Aarhus. Derfor er det nødvendigt allerede nu at lægge planen for nuværende arealer ved en havneudvidelse.”, siger Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn.
Aftalen mellem Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder er den første af sin slags i Danmark. Aftalen kan, udover at sikre en bedre pladsudnyttelse i forbindelse med en kommende havneudvidelse, bidrage til en god og konstruktiv proces frem mod en politisk beslutning, mener Lars Jespersen, der er adm. direktør i SDK Shipping A/S og formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder.
”Der kan ikke være nogen tvivl om, at en udvidelse af Aarhus Havn er bidende nødvendig. Der har så været ønsker fremme om, at man skal optimere de nuværende arealer på Aarhus Havn i stedet for at udvide. Men for det første er optimering allerede en stor del af alle havnevirksomheders hverdag i dag. For det andet kan vi simpelthen ikke flytte eller rokere rundt, når der ikke er ledige arealer og kapacitet til det. Derfor er vi også glade for, at vi i dag kan indgå aftalen med Aarhus Havn, så vi kan være med til at fremtidssikre havnens arealer og virksomhedernes fremgang og arbejdspladser.”, siger Lars Jespersen.
For yderligere information
Aarhus Havn
Daniel Møller Jensen
Kommunikations- og presseansvarlig
damj@portofaarhus.dk
41870824
Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Jakob Svane
Sekretariatschef
jsva@di.dk
22344358
Billeder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på over 70 procent. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn ansætter midlertidig administrerende direktør16.12.2025 09:30:46 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har per 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som interim CEO. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber.
Aarhus Havns administrerende direktør fratræder sin stilling15.12.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havns bestyrelse og CEO Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025.
Aarhus Havn forventer rekordmange krydstogtskibe i 202624.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026 med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer ombord. Det er ny rekord. For første gang nogensinde får Aarhus også besøg af krydstogtgæster i alle årets 12 måneder.
Danmarks største erhvervshavn leverer bedste kvartal nogensinde med ny containerrekord28.10.2025 09:15:35 CET | Pressemeddelelse
Det har været rekordernes år hos Aarhus Havn, der i årets første ni måneder har haft en containervækst på 27 procent. Nu har Aarhus Havn i årets tredje kvartal opnået den højeste containeromsætning nogensinde i havnens historie.
Rikke Bjørn Sørensen er ny CFO hos Aarhus Havn22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som mangeårig partner i BDO og senest som CFO i ejendomsudviklingsbranchen kommer Aarhus Havns nye CFO Rikke Bjørn Sørensen til Danmarks største erhvervshavn som erfaren leder med solid erfaring fra dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


