Aarhus Festuge og Teatret Svalegangen inviterer til spektakulær Uofficiel Åbning i Tivoli Friheden

Torsdag den 24. august kan publikum traditionen tro se frem til at skyde Festugen i gang til den store Uofficielle Åbning. I år kan man forvente noget lidt andet end de traditionelle koncerter. Fællesskabsstemningen og de musikalske stjernestunder er dog som altid helt i top.
Under titlen Uofficiel Åbning - United Change vil Aarhus Festuge og Teatret Svalegangen præsentere publikum for et både underholdende, oplysende og publikumsinvolverende sceneshow med afsæt i FNs 17 verdensmål.
”Vi er utroligt stolte af det store fællesskab og de magiske aftener, man forbinder med Festugens Uofficielle Åbning. I år ser vi frem til at tilbringe den med Teatret Svalegangen og deres imponerende projekt United Change. Og aftenen bliver ikke mindre smuk eller fællesskabende af, at vi samles i Tivoli Friheden til et show om vores fælles fremtid”, siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Per Vers er konferencier og The Antonelli Orchestra aftenens husorkester, når Frihedens fantastiske scene indtages af blandt andet Aarhus Gospel Singers, performancen Human Plant, luftkunstneren Ester Wrobel, Holstebro Dansekompagni og teaterkompagniet Don Gnu.
Og i løbet sommeren afsløres to af de seneste ti års største danske popstjerner som en del af listen over optrædende til det store show.
Fantastisk ramme til at vise kunstens store potentiale
Når Uofficiel Åbning - United Change folder sig ud den 24. august, bliver det ikke kun et tidligt startskud for 10 dage med nye store Festugeoplevelser.
Det bliver samtidig kulminationen på flere års arbejde, som Svalegangen har lagt i projektet ’United Change’. Nu løftes projektet til nye højder på Tivolis store scene, men målet er det samme: At vise kunstens enorme potentiale, når det handler om at skabe mere bæredygtig adfærd.
”Med Festugens Uofficielle Åbningsfest vil vi skabe en aften, hvor publikum kan involvere sig, feste og opleve en stærk følelse af fællesskab. Vi løser ikke global fattigdom eller klimakrisen på en aften, men vi tror på kunstens evne til både at underholde og inspirere, og det mener vi fortjener en stor scene”, udtaler Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen.
- Uofficiel Åbning - United Change finder sted i Tivoli Friheden
den 24. august 2023 kl. 21.00-23.00.
- Til anledningen vil der være adgang til Tivoli Friheden fra kl. 17.00 for alle med billet til showet. I timerne op til showets start vil der forskellige former for opvarmningsindslag på scenen.
- Uofficiel Åbning - United Change arrangeres i et samarbejde mellem Aarhus Festuge, Teatret Svalegangen og Tivoli Friheden og med støtte fra Salling Fondene.
- Billetter kan købes via Festugens hjemmeside
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Om United Change
United Change er søsat af Teatret Svalegangen, som ønsker at skabe et tydeligt og positivt fodaftryk på rejsen mod en mere bæredygtig udvikling. Kunsten benyttes som omdrejningspunktet til at motivere flere borgere, virksomheder og kulturinstitutioner til at ændre adfærd og efterleve FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling.
I arbejdet med United Change er der blevet etableret 17 partnerskaber mellem kunstnere og kulturinstitutioner som drivere i samarbejde med vidensinstitutioner og erhvervslivet. Udover den Uofficielle Åbning vil United Change brede sig ud i byrummet over 17 dage med klimafest og 17 verdensmålsværker inden for scenekunst, billedkunst, musik, sport og video i perioden 24. august til 9. september.
Alle arrangementer i byrummet er gratis. Enkelte indendørsarrangementer kræver billet.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkOliver RielSeniorkonsulent, Geelmuyden Kiese
Tlf:31 51 66 52oliver.riel@gknordic.comJens HyldgaardPR- og marketingsansvarlig, Teatret Svalegangen
Tlf:41 60 21 12jens@svalegangen.dkBilleder

Information om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Fascinerende lysværk kortlægger Aarhus gennem mere end 100 år20.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvindende hollandsk design studio har med hjælp fra Den Gamle By skabt et svævende lysværk over byudviklingen i Aarhus. Værket kan eksklusivt opleves under Aarhus Festuge 2025.
Festugesmadder: Søren Østergaard bliver en del af Aarhus Festuges International Natcabaret11.6.2025 07:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Festuges traditionsrige Natcabaret kan til årets forestilling præsentere den tidligere Zirkus Nemo-direktør i front for et internationalt hold af artister og entertainere i verdensklasse.
Aarhus Festuge løfter sløret for stor jubilæumskoncert2.6.2025 09:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Den ultimative Aarhuskoncert. En række af de største aarhusianske artister gennem de seneste 60 år optræder, når Aarhus Festuge fejrer jubilæumsudgave med storslået koncert i unikke rammer.
Spektakulær operasaga om magtsyge folder sig ud i Aarhus Retsbygning27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Retten i Aarhus danner under Aarhus Festuge ramme om første del af den storstilede treårige opera ’Den Stærkes Ret – Den Svages Pligt’, der foregår i sagatid, men spinder stærke tråde til vores aktuelle verdensbillede.
Aarhus Festuge markerer jubilæum med stor festdag23.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festugens 60 år bliver fejret med en hel dag med aktiviteter i hele midtbyen i samarbejde med en lang række aarhusianske aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum