Aalborgenser er ny næstformand i Tandlægeforeningen

Susanne Egtoft Nielsen, 53 år og klinikleder i den kommunale tandpleje i Aalborg, skal de næste to år bestride posten som næstformand i Tandlægeforeningen. Her skal hun repræsentere de tandlæger, der er ansat i det offentlige.
Hun vil i særlig grad rette fokus på, hvordan man fastholder gode tandplejevaner i voksenlivet og forebygger, at mennesker falder ud af tandplejen.
”Langt de fleste børn og unge forlader børne- og ungdomstandplejen med sunde tænder. Tandlægerne yder nemlig hver dag en forbilledlig indsats for at forebygge, at børnene får alt fra caries til syreskader eller skader på grund af røgfri tobak. Men hvis de gode tandplejevaner ikke videreføres i voksenlivet, er den forebyggende indsats tæt på spildt,” siger Susanne Egtoft Nielsen.
Hun er derfor optaget af at skabe nogle gode rammer for, at man som voksen fortsætter med at gå regelmæssigt til tandlæge, og at især udsatte grupper får et ekstra tilskud til tandplejen.
”Det er uforståeligt, at det offentlige ikke giver fuldt tilskud til forebyggende tandbehandling til hoved-halskræftpatienter, da de ofte får alvorlige senfølger i tænder og mund på grund af kræftbehandlingen. Der bør også være et tilskud til patienter, der uforskyldt får massive tandproblemer på grund af medicin, der giver mundtørhed,” pointerer Susanne Egtoft Nielsen.
Stor fagpolitisk erfaring
Susanne Egtoft Nielsen har i en årrække været fagpolitisk aktiv i Tandlægeforeningen. De sidste ni år som medlem af bestyrelsen i Nordjysk Tandlægeforening og de sidste seks år som formand for udvalget for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.
Hun har aldrig villet andet end at være tandlæge og dimitterede som tandlæge i 1995 fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet. Herefter arbejdede hun i den kommunale tandpleje i tre forskellige nordjyske byer - byer som i dag er en del af Jammerbugt kommune. De sidste 25 år har hun slået sine folder i den kommunale tandpleje i Aalborg – først som tandlæge og nu som klinikleder.
”Jeg har verdens bedste arbejde. Lige fra begyndelsen har jeg sagt, at vi, der har evnen til at behandle børn, har en pligt til at gøre det. Det kræver nemlig pædagogiske evner og en stor portion tålmodighed og empati,” fortæller Susanne Egtoft Nielsen.
Aktiv i spejderbevægelsen
Privat bor Susanne Egtoft Nielsen i Aalborg med sin mand og to af deres fire børn, da de andre to er flyttet hjemmefra. Hun har været medlem af Det Danske Spejderkorps siden 1976 og har været engageret i næsten alt inden for spejderbevægelsen – lige fra de daglige møder med børnene til ledertræning. Hun er stadig yderst aktiv og spenderer hver onsdag aften på at sætte børn i gang med de mange aktiviteter i livet som spejder.
Kontakter
Charlotte HolstKommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkGitte AlmerKommunikationschef
Tlf:61 33 86 46gan@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

