Aalborg-elever bedst i Danmark: Dyreurin kan erstatte vejsalt
30.11.2022 17:12:58 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Nervøsiteten var så stor, at Ronja Vestergaard Buchholtz og Sally Corfitz Hansen næsten ikke kunne gå på scenen til sidste pitch, men det var godt de gjorde det, for en time senere var de kåret som årets vinder af den nationale opfinderkonkurrence Projekt Edison.
Pigerne, som går i 6. klasse på Vesterkærets Skole i Aalborg har arbejdet med en idé, der skal erstatte vejsalt med et mere miljøvenligt alternativ, der blandt andet indeholder dyreurin, som de kan skaffe fra Aalborg Zoo.
Prisoverrækkelsen var finalen på Danish Entrepreneurship Festival - en festival som hylder fremtidens iværksættere - og blev afviklet onsdag i Messe C i Fredericia.
De to piger troede dårligt på, at det var dem, der havde vundet konkurrencen, som mere end 13.000 deltagere fra hele landet i år har af deltaget i.
- Jeg tænkte bare nej, nej, nej, det er ikke sandt, sagde Sally Corfitz Hansen efter sejren.
- Det har været vildt sjovt at være med, og vi har lært en hel masse. Vi vil klart gå videre med idéen, vi skal bare lære lidt mere om produktudvikling, sagde Ronja Vestergaard Buchholtz.
Gruppen vinder 10.000 kroner til klassekassen.
Andenpladsen gik til fem elever fra 7. klasse på Haderslev Realskole, der er i gang med at udvikle en app, der kan skabe forbindelse mellem folk der vil hjælpe og borgere, der har brug for hjælp til at støvsuge, vande blomster eller gå tur med hunden.
Tredjepladsen gik til Julika Fangel Kolls fra Antvorskov, der vil gøre lastbiler mere miljøvenlige ved at lade dem køre på elledninger ligesom togene.
Mere end 13.000 elever fra 250 skoler i 40 kommuner i Danmark, Grønland og Færøerne har deltaget i årets Projekt Edison. Ved lokale finaler er fundet 126 finalistgrupper, som vil være tilstede i Messe C. Årets tema er "Vores by i fremtiden".
Foto: Claus Lillevang
Kontakter
Christian VintergaardAdm. direktør
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkChristine Brasch BækholmPresse og kommunikation
Tlf:30229262christine@ffefonden.dkBilleder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
12-årig fra Søndermarksskolen vandt 4000 kroner i opfinderkonkurrence med idé, der skal støtte kræftforskning12.11.2026 20:58:17 CET | Pressemeddelelse
Emma fra 6. klasse på Søndermarksskolen i Rønne vandt tredjepladsen i årets Projekt Edison med en idé, der udspringer af hendes egne oplevelser med kræft tæt inde på livet.
Freestylerap, opfindelser og store idéer: Mere end 700 skoleelever indtog Arena Næstved12.11.2026 19:02:10 CET | Pressemeddelelse
Mere end 700 elever var torsdag samlet i Arena Næstved til finalen i Projekt Edison, en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse.
Tre gymnasieelever fra Lyngby vinder 10.000 kroner med idé til håndtørrer, der skal spare vand11.11.2026 10:20:54 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Lyngby Handelsgymnasium har udviklet en idé til en håndtørrer, der både skal mindske spredningen af bakterier og spare på vandet. Nu har de vundet førstepladsen i ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Fire elever fra Frederikssund vandt 10.000 kroner med idé til tryghedsarmbånd11.11.2026 09:53:42 CET | Pressemeddelelse
Fire EUX-elever fra Frederikssund har udviklet et armbånd, der skal skabe større tryghed ved at sende brugerens lokation til pårørende. Nu har idéen sikret dem førstepladsen i kategorien Kickstart Programme ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Årets Unge Iværksættere: Her er vinderne af Danmarks største iværksætterpris for unge11.11.2026 09:33:57 CET | Pressemeddelelse
Tre unge startups er blevet kåret som Årets Unge Iværksættere 2026 og modtager hver 100.000 kroner til at videreudvikle deres virksomheder. Minister for erhverv og konkurrencekraft Martin Lidegaard overrakte i dag priserne på Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


