Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune: Kampagne og politi vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Del
Hver femte bilist sidder ofte eller meget ofte i egne tanker bag rattet. Sammen med Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension vil Aabenraa Kommune nu have bilisternes fokus tilbage på trafikken. Politiet bakker op med kontrol på vejene.
Illustration: Rådet for Sikker Trafik
Illustration: Rådet for Sikker Trafik

Uopmærksomhed og for høj fart er en dødsensfarlig cocktail i trafikken og er hvert år skyld i mange alvorlige trafikulykker, der koster liv.

Hvis man for eksempel overser en anden trafikant, kommer over i modsatte vejbane eller kører for tæt på bilisten foran, så kan det gå galt. Kører du samtidig for hurtigt, bliver konsekvenserne endnu mere alvorlige.

For at få flere til at være opmærksomme i trafikken vil Aabenraa Kommune i samarbejde med 67 andre kommuner, Rådet for Sikker Trafik samt Forsikring & Pension nu gennemføre kampagnen ”Kør bil, når du kører bil – kom ud af din boble”.

- I Aabenraa Kommune sker de alvorligste uheld i det åbne land. Kombinationen af mindre trafik og mindre opmærksomhed sammen med en højere hastighed er en farlig cocktail, siger Arne Leyh Petersen, formand for Teknik og Miljøudvalget.

Politi vil stoppe bilister
Budskabet i kampagnen er, at det ikke kun er mobilen, papirer eller gps´en, der kan tage vores opmærksomhed fra trafikken. Uopmærksomhed kan også skyldes, at man er mental uopmærksomhed.

I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, siger næsten hver femte bilist, at de ofte eller meget ofte sidder i egne tanker, når de kører i trafikken. Seks procent af de adspurgte siger desuden, at de ofte eller meget ofte er trætte eller stressede.

- Mange har formentlig oplevet, at de har kørt flere kilometer, uden at de egentlig kan huske, hvad der er sket. Det er udtryk for, at de har været mentalt fraværende, og det øger risikoen for ulykker, hvis vi ikke har vores fulde opmærksomhed på trafikken omkring os, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Som opbakning til kampagnen sætter politikredsene ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter fra 17.-23. september. Det kan være trafikanter, der læser sms, på iPad, i papirer, taster på deres gps eller taler i håndholdt mobil, mens de kører i trafikken.

I 2017 sigtede politikredsene flere end 19.000 trafikanter for at tale i håndholdt, mens de kørte på vejene, ifølge Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Alene i Syd & Sønderjyllands politikreds var der 1.799 sigtelser.

Fakta
Kampagnen ”Kør bil, når du kører bil – kom ud af din boble” kan fra midt i september til og med 7. oktober ses på plakater på p-pladser rundt om i kommunen, på sociale medier og i biografer og tv.

Se kampagnen her: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/koer-bil-naar-du-koerer-bil

I en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, siger 18 procent af bilisterne, at de sidder ofte eller meget ofte i egne tanker, mens de kører i trafikken. 42 procent siger, at de engang imellem sidder i egne tanker, mens seks procent siger, at de ofte eller meget ofte er trætte eller stressede, når de kører i trafikken.

Kontakter

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Arne Leyh Petersen, tlf.: 22 42 51 58; e-mail: arlp@aabenraa.dk


Seniorprojektleder Rådet for Sikker Trafik, Lisbeth Sahl, tlf.: 42 42 70 27, e-mail: lis@sikkertrafik.dk


Trafiksikkerhedsmedarbejder Aabenraa Kommune, Hanne Mette Kjær, tlf.: 73 76 72 80, e-mail: hmk@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk

Billeder

Illustration: Rådet for Sikker Trafik
Illustration: Rådet for Sikker Trafik
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye