99 år uden kvinder
8.11.2021 07:00:00 CET | Stiftelsen Georg Stages Minde | Pressemeddelelse
”Min forgænger ville være gået i protest, hvis det var sket i hans tid. Men jeg har aldrig været bange for at få piger ombord” sagde kaptajn B. Barner Jespersen, der sejlede skibet i 1981. Stiftelsen Georg Stages Minde har drevet skoleskib siden 1882, og i næsten hundrede år var det kun for mænd.
”Jeg var seksten, da jeg så en annonce, hvor de opfordrede unge til at søge” siger Line Marseen Ødum, ”så jeg skrev og spurgte, om ’unge’ ikke også kunne være piger? Så sendte de mig ansøgningspapirerne”. Hun kom ombord sammen med Anne Grethe ’AG’ Buchhave (f. Vinther) fra Nordjylland, og de blev de første kvinder til at gennemføre uddannelsen på Georg Stage.
Efter de mange oplevelser, som et togt med Georg Stage giver, gjorde Line Marseen Ødum sin skolegang færdig, og var derefter 14 år i Søværnet, hvor hun sejlede på blandt andet Grønland og Færøerne. I dag bor hun i Næstved, og har gemt en scrapbog med udklip fra tiden på skoleskibet.
For 40 år siden var det en sensation, og aviserne skrev meget om de to kvindelige elever på Georg Stage, men i dag er det helt naturligt, at der er mere end et køn ombord. Kønsfordelingen svinger mellem 40% og 60% kvinder på hvert uddannelsestogt.
”Georg Stages elever er voldsomt efterspurgte i de maritime erhverv” siger direktør Asser Amdisen, ”og ved at rekruttere bredere end traditionelt, udvider skoleskibet talentmassen for hele Det Blå Danmark”.
For yderligere oplysninger kontakt gerne direktør Asser Amdisen på 21 37 45 52, der også kan formidle kontakt til Line Marseen Ødum. Det nuværende Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934, der optager 63 unge på hvert togt. Se mere på www.GeorgStage.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage besøger Skagen før afgang fra Danmark20.8.2026 16:15:24 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage anløber Skagen Havn fredag den 21. august. Åbent skib for besøgende i weekenden 22.-23. august kl. 18-20.
Georg Stage anløber Kolding 15.- 16. august 202613.8.2026 15:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage har begyndt årets andet togt og anløber Kolding Havn i dagene 15. – 16. august 2026. Man kan både se skibet fra kajkant, og i weekenden er der åbent skib kl. 18-20, hvor man komme ombord og blive vist rundt på verdens ældste skoleskib.
Snart løber Georg Stages Jubilæum af stablen: fest, farver og kæmpe kagedyst24.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på torsdag kan man opleve Skoleskibet Georg Stage, når det i løbet af tre dage besøger København.
Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år. Kom til kæmpe fødselsdagsfest ved Toldboden i København.15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90-års fødselsdag ved Toldboden i København d. 24. – 26. april. Kom og deltag i festlighederne på skib og kaj.
Fra Frederikshavn til Svendborg - Georg Stage besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark14.4.2025 14:53:22 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage sejler Skoleskibet Georg Stage fra Frederikshavn mod Svendborg. Her kan unge og gamle svendborggensere besøge skibet mens eleverne blandt andet på besøger hos Simac og Svendborg Søfartsskole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
