Scooterleje i Asien kan give alvorlige og dyre skader
1.3.2017 07:08:39 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Hvert år ser Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring mellem 70 og 100 personskader for danskere, der rejser i Asien, hvor scooter og motorcykel er involveret. Desværre er der mange af de rejsende, der undlader at bruge hjelm, hvilket kan gøre skaderne værre. Og regningerne løber ofte op i beløb på mellem 50.000 og 100.000 kr. En regning man selv må betale, hvis man ikke har rejseforsikring.
”Mange af de skader, vi ser, er ofte alvorlige, da alt for mange glemmer at bruge hjelm, når de lejer scooter eller motorcykel i udlandet. Og ofte har de eksempelvis bare sandaler eller flip-flops på, hvilket også kan skabe farlige situationer. Men det er en rigtig dårlig idé at droppe både hjelm og rigtige sko. Især fordi trafikken i Asien kan være meget anderledes end i Danmark, hvilket øger risikoen for skader,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør for Gouda Rejseforsikring.
Hver sjette rejser uden rejseforsikring
Kommer man ud for en skade i udlandet, er det vigtigt, at man har en rejseforsikring, der kan hjælpe med den rette behandling, lægebesøg og i værste fald hjemtransport. Desværre rejser hver sjette dansker uden rejseforsikring, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
”Det er et stort problem, at så mange ikke har rejseforsikring, når de tager ud i verden. Vi ser kun de skader, som vores kunder får, og blandt dem ender den gennemsnitlige skade ved MC- og scooterskader i Asien på mellem 50.000 og 100.000 kr.Men der er både store og små sager. Men kommer man alvorligt til skade, så kan regningen for behandling hurtigt blive meget højere,” siger Dan Kjølhede Laursen.
Materialeskader giver problemer
Det er altid en god idé at sikre sig, hvordan man er forsikret, når man lejer scooter, MC eller bil i udlandet. For selvom man tror, at man har de rigtige forsikringer, så kan selv små skader hurtigt udvikle sig til at blive dyre bekendtskaber.
For selv i mindre trafikulykker, styrt eller lignende, kan det lejede køretøj sagtens få store skader. Desværre er det Gouda og Gjensidiges erfaring, at mange bliver fanget i en kamp med udlejerne om høje erstatningskrav - også ved mindre skader, der ikke koster alverden at udbedre.
”Vi anbefaler altid, at man kigger lejekontrakten grundigt igennem, inden man lejer et køretøj. Det er nemlig ikke sikkert, at ens ansvars- eller rejseforsikring dækker de materielle skader, der kan komme ved et trafikuheld. Nogle gange ser vi desværre nogle ret slemme sager, hvor danskere ender med store erstatningsudgifter til både små skader og totalskadede køretøjer,” siger Dan Kjølhede Laursen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup i juni 2016 blandt 1672 repræsentativt udvalgte danskere. Følgende spørgsmål er udelukkende stillet til de, der rejser til udlandet.
Hvilke ting sørger du for at have, når du skal på ferie i udlandet?
- Rejseforsikring 84 %
- Det blå kort 90 %
- Det gule sundhedskort 73 %
- Ansvarsforsikring 33 %
- Afbestillingsforsikring 36 %
- Ingen af ovenstående 1 %
- Ved ikke 1 %
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06trine.andrup@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
Charterferien kan ende på toilettet: Så mange har dårlige buffetvaner28.3.2026 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken nærmer sig, og for mange danskere betyder det en pakket kuffert og kurs mod sydens sol. Men inden man går ombord i feriehotellets buffet, er der god grund til at tage simple forholdsregler.
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



