Deloitte går i skyen med Amazon og SAP
20.2.2017 07:01:00 CET | Deloitte | Pressemeddelelse

København, d. 20. februar 2017
Et nyt globalt partnerskab mellem Deloitte, Amazon Web Services og SAP kan lette mange virksomheders bekymringer om fremtidens ERP-løsninger. Med partnerskabet kan Deloitte tilbyde cloud-løsninger med høj datasikkerhed, der strømliner og effektiviserer forretningssystemer i skyen.
- Cloud-services vinder frem og driver ofte virksomhedernes digitale transformation i dag. Samarbejdet med Amazon og SAP giver nu virksomheden én og samme platform til at samle alle forretningssystemer for alle afdelinger og divisioner. Der vil ikke længere være flere versioner af SAP, som kræver lokal service og tilpasning. Derimod kan alle medarbejdere tilgå den samme opdaterede SAP-version fra et hvilket som helst sted i verden, siger Casper Ryborg, der er leder af Deloitte Digital.
Partnerskabet mellem Deloitte, Amazon Web Services og SAP omfatter fra starten over 2.500 konsulenter på globalt plan, der kan hjælpe virksomheder med at implementere SAP HANA®-løsninger i Amazon Web Services’ sky.
Ifølge Casper Ryborg giver cloud-løsningen virksomheder helt nye muligheder for styrke deres konkurrencesituation.
- Det bliver både hurtigere og billigere at lancere eksempelvis mobile løsninger og CRM-systemer, når hele den grundlæggende digitale platform er standardiseret, gennemtænkt og hænger sammen. Som rådgiver kan Deloitte tilbyde færdige koncepter, der på kort tid kan rulles globalt ud i internationale virksomheder, siger Casper Ryborg.
Han understreger, at partnerskabet mellem Deloitte, SAP og Amazon Web Services lægger stor vægt på datasikkerhed. Dermed kommer cloud-løsningen på det rette tidspunkt, hvor den finansielle sektor og andre brancher har højaktuelle overvejelser om SAP og fremtidens forretningssystemer.
- Jeg vil stærkt opfordre virksomheder til at undersøge de fordele, den cloud-baserede løsning tilbyder. Hovedkomponenterne i løsningen er allerede tilgængelige, så der er åbnet et vindue, hvor virksomheder skal gøre sig klart, hvordan de kan bruge skyen til fremtidens SAP-løsninger, siger Casper Ryborg.
Han ser partnerskabet med SAP og Amazon Web Services som en anerkendelse af de resultater, Deloitte har skabt på det digitale område.
Nøgleord
Kontakter
Casper Ryborg
Tlf. +45 30 93 55 51
Billeder

Information om Deloitte
Casper Ryborg er leder af Deloitte Digital og ekspert i digital innovation
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka: Dansk økonomi blomstrer gennem omstillingsevne og innovation21.5.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Danmark er blandt verdens bedste til at omstille sig, digitalisere og skabe vækst trods globale kriser.
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
