
Mælk øger ikke dødeligheden
Der er ingen sammenhæng mellem, hvor meget mælk, du drikker, og hvor tidligt, du dør.
Så kategorisk afviser ernæringschef for Mejeri hos Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup, et svensk studie om indtag af mælk og dødelighed.
”Den svenske undersøgelse er baseret på samme tal, som den svenske forsker Karl Michaëlsson kom med i 2014, så der er intet nyt under solen. Han har alene tilføjet lidt flere tal om indtaget af frugt og grønt,” siger Merete Myrup om studiet.
Den svenske forsker Karl Michaëlsson publicerede allerede i efteråret 2014 en undersøgelse (kendt som Uppsala-undersøgelsen, red.), der koblede indtaget af mælk til dødelighed og knoglebrud. Jo mere mælk, jo højere dødelighed; og jo mere mælk, jo højere risiko for knoglebrud blandt kvinder. Modsat viste studiet en gunstig effekt af syrnede produkter og ost. Studiet var et kohorte-studie (dvs. en bestemt gruppe personer, der følges igennem en årrække for at undersøge sammenhænge mellem f.eks. kost og sundhed, red.) med over 100.000 deltagere, der var blevet fulgt i henholdsvis 11 og 20 år.
Allerede i efteråret 2015 offentliggjorde nogle af de samme forskere, som stod bag ’Uppsala-undersøgelsen’ dog en såkaldt meta-analyse, som konkluderede, at der overhovedet ingen sammenhæng er mellem indtag af mælk og højere dødelighed.
Michaëlssons teori til at forklare sammenhængen mellem indtag af mælk og højere dødelighed bygger på mælkens indhold af laktose og dermed galactose (laktose kan spaltes til galactose og glucose). Han anfører, med baggrund i dyreforsøg, at galactose kan øge det oxidative stress i kroppen, og at antioxidanter fra frugt og grønt kan modvirke det. Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for denne sammenhæng – der er alene tale om en teori.
”De data, Karl Michaëlsson bygger sin konklusion på, er usikre; både fordi baggrundsdata er uklare (lavt energi-indtag og højt BMI, red.), og fordi teorien om laktose som ’synderen’ ikke giver mening, når mælk slår negativt ud og yoghurt positivt,” forklarer Merete Myrup.
Mælk øger altså ikke dødeligheden
”Alle andre undersøgelser (som fx den nævnte meta-analyse, red.) på området viser, at mælk ikke øger dødeligheden, måske snarere tværtimod. Man kan ikke bygge en konklusion på et enkelt studie, og ikke sige noget om årsagssammenhæng på baggrund af data fra et kohorte-studie,” siger Merete Myrup.
De svenske kohorter er meget atypiske i forhold til andre kohorte-undersøgelser.
"Eksempelvis er personerne med det højeste mælkeindtag samtidig også de mest rygende og dem med den mest ’usunde’ livsstil generelt. I alle andre undersøgelser er mælkeindtag koblet til en sundere livsstil. Den problematik bliver også diskuteret en i ny meta-analyse fra Frankrig,” siger Merete Myrup.
Den nye meta-analyse fra Frankrig – som faktisk også inkluderer Michaëlssons studie fra 2014 – konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og dødelighed.
For yderligere information, kontakt:
Linda Gjaldbæk Hansen, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, mobil: 26 84 28 80.
Referencer:
Michealsson et al. 2017. Milk, Fruit and Vegetable, and Total Antioxidant Intakes in Relation to Mortality Rates: Cohort Studies in Women and Men. Am J Epidemiol. 2017 Feb 10:1-17 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28184428
Michealsson et al. 2014. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. BMJ2014; 349 http://www.bmj.com/content/349/bmj.g6015
Larsson et al. 2015. Milk Consumption and Mortality from all causes, cardiovascular disease, and cancer: A systematic review and meta-analysis. Nutrients, 7, 7749-7763; doi:10.3390/nu7095363 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26378576
Mullie et al. 2016. Daily milk consumption and all-cause mortality, coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of observational cohort studies. BMC Public Health. 2016 Dec 8;16(1):1236. http://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-016-3889-9
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.