Flot jubilæum for bygningskonstruktøruddannelsen på VIA

Til jubilæumsfesten deltog mange alumner – bl.a. flere studerende fra det allerførste hold fra 1967 – repræsentanter fra erhvervslivet, faglige organisationer og blandt festtalerne var både borgmester i Horsens, Peter Sørensen, og formand for Konstruktørforeningen, Gert Johansen.
Bygningskonstruktøruddannelsen har vokset sig stærk siden 1967, og i dag udbyder VIA University College uddannelsen i både Horsens, Holstebro og Aarhus. I Horsens og Aarhus bliver uddannelsen udbudt på både danske og engelsk. Der er i alt ca. 1.750 studerende i de tre byer.
Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA er ikke kun populær nationalt, den har også international bevågenhed. Der kommer mange udenlandske studerende både på exchange-ophold og som fuldtidsstuderende, hvoraf syv ud af 10 dimittender bliver ansat i Danmark eller i danske virksomheder i udlandet. Desuden bliver dele af uddannelsen gennemført med universiteter i Kina.
Stærkt bindeled mellem teori og praksis
Bygningskonstruktører er kendetegnet ved at have fingeren på pulsen i alle byggeriets faser. Det fremhæver uddannelses- og forskningschef for bygningskonstruktøruddannel-sen på VIA University College, Jan Uwe Wolff, som en af de ting, der gør bygningskonstruktørerne så eftertragtede:
”Bygningskonstruktøruddannelsen er unik fordi de studerende får kompetencerne, til at være en del af alt fra idéfasen, forslagsfasen, udførelsen og til selve driften og vedligeholdelsen af et byggeri”, siger Jan Uwe Wolff og fortsætter:
”Bygningskonstruktørerne kan begå sig både i samarbejde med ingeniører og arkitekter omkring de teoretiske aspekter i et byggeri. Og samtidig forstår de at omsætte teori til praksis, når de skal samarbejde med de håndværkere, som står for selve udførelsen”.
Fra blyant til lineal til digital projektering
Der findes ikke bedre byggeledere end bygningskonstruktører. De forstår nemlig at arbejde helhedsorienteret ud fra en kontekst, hvor de tænker kvalitetssikring, byggeplads-organisering og ledelse ind i deres arbejde. Samtidig har uddannelsen tradition for at arbejde tæt sammen med det erhvervsliv, de også uddanner til:
”Det har været afgørende for bygningskonstruktøruddannelsen udvikling, at vi hele vejen igennem har haft et tæt samarbejde med erhvervslivet og de faglige organisationer for at være på forkant med, hvad de studerende skal have med sig af redskaber”, pointerer Jan Uwe Wolff, som også er bevidst om, i hvilken retning uddannelsen kommer til at bevæge sig de kommende år:
”Bygningskonstruktørernes arbejde bliver mere og mere digitalt. For kravene til digital dokumentation af alt arbejde omkring byggeri vil kun blive større. Vi er som uddannelse allerede førende i arbejdet med BIM (Building Information Modeling) hvilket vi kommer til at intensivere fremadrettet, ligesom der også kommer mere ledelse på skemaet for de kommende bygningskonstruktørstuderende”.
Der var ca. 200 gæster til jubilæumsfesten.
Kontakt
Jan Uwe Wolff
Uddannelses- og forskningschef
VIA Byggeri
E: juw@via.dk
T: 87 55 42 01
Nøgleord
Billeder

Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum