10.000 kræftpatienter spørges om deres kræftforløb

Har du sagt nej til en kræftbehandling, som lægen foreslog? Var du tryg ved at blive afsluttet fra sygehuset? Har du følt dig ensom? Det er nogle af de spørgsmål, som 10.000 kræftpatienter bliver bedt om at svare på i den nye undersøgelse, som skal afdække deres oplevelser i forbindelse med kræftundersøgelser og -behandling.

Fælles for de 10.000 er, at de fik stillet diagnosen kræft i sidste halvdel af 2016, og direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, håber, at så mange som muligt vil tage sig tid til at svare på spørgsmålene. Svarene kan nemlig være med til at skabe forbedringer for fremtidens kræftpatienter, siger han.

- Her får vi en solid viden om forholdene for kræftpatienter, som betyder, at Kræftens Bekæmpelse kan tale med en klar og tydelig stemme på patienternes vegne. Med undersøgelsen i hånden kan vi gå ud og møde sundhedsvæsenets parter og fortælle, hvad der trænger til at blive forbedret. Og det gode er, at mange læger, sygeplejersker og hospitaler også er meget interesserede i at høre disse tilbagemeldinger fra patienterne, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Baner vej for forandringer

Det er anden gang, at Kræftens Bekæmpelse gennemfører en national undersøgelse af kræftpatienters oplevelse af hele kræftforløbet. Første gang var i 2010, og svarene fra den undersøgelse har været med til at skabe forandringer for de danske kræftpatienter.

- Noget af det, vi kunne læse ud af den første undersøgelse, var, at mange kræftpatienter manglede sammenhæng i behandlingsforløbet, og at der ikke var en læge, der havde overblik over deres behandling. Vi havde hørt det fra enkeltpersoner, men med den første nationale undersøgelse fik vi dokumentation for, at der var et problem, siger Leif Vestergaard Pedersen og fortsætter:

- Den viden har været med til at bane vejen for den nye ordning med patientansvarlige læger, som betyder, at der fremover altid skal være én læge, der bærer det overordnede ansvar for behandlingsforløbet, siger han.

Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse. Projektet er støttet med fire mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2015, som også dækker en opfølgende undersøgelse.