
Kæmpe møbeldonation kommer AOF Job & Dansk til undsætning

Genbrugsvirksomheden 3R Kontor står bag et donationsnetværk med mere end 600 aktører, der ønsker sig nye, brugte kontormøbler. Igennem netværket har 3R Kontor doneret flere hundrede reoler, borde, whiteboards og garderoberum til AOF Job & Dansks lokationer i Esbjerg, Vejen, Ribe og Varde. Virksomheden lever af at købe, istandsætte og videresælge brugte kontormøbler, og de møbler, der ikke egner sig til istandsættelse og videresalg, foræres væk via det deleøkonomiske fællesskab.
– Når Copenhagen International School i januar flytter til deres nye Campus i Nordhavn, overtager vi alt inventar, og det vi ikke istandsætter og sælger videre, bliver foræret væk gennem vores donationsnetværk. I denne ombæring giver vi hundredvis af borde og reoler væk til AOF Job & Dansk, og det er den hidtil største donation, vi har lavet, fortæller Steffen Høgh, direktør i 3R Kontor.
Miljøhensyn og social ansvarlighed ses på bundlinjen
3R Kontor har fået til opgave at tømme Copenhagen International School for møbler, og i kraft af donationsnetværket kan genbrugsvirksomheden faktisk spare penge på at videregive møblerne til trængende institutioner. Hvis møblerne skulle smides ud ville det i her tilfælde koste op mod 100.000 kroner i affaldshåndtering, men på grund af donationen kan virksomheden løse opgaven billigere end konkurrenterne.
– Vores hensyn til miljø og social ansvarlighed sker ikke på trods af vores forretningsmæssige sans, men er direkte positivt for vores økonomiske bundlinje. Og tendensen er klar. De virksomheder, der ikke formår at kombinere forretningen med miljøansvar og social ansvarlighed, bliver morgendagens tabere, forudser Steffen Høgh.
Win-win-win
Copenhagen International School har selv fået penge til nye møbler fra blandt andre A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Novo Nordisk Fonden. Ved at sælge sine gamle møbler til 3R Kontor kan skolen glæde sig over, at deres brugte møbler kommer andre til gavn og genanvendes med omtanke for klimaet.
– Bæredygtighed er en vigtig del af skolens profil – det repræsenterer nogle værdier, vi gerne vil videregive til vores elever. Og når nu vi selv er så priviligerede at få nye møbler i vores hus, så er det rigtig dejligt, at vi på denne måde har mulighed for at give noget videre til andre, siger Thomas Martin Nielsen, der er informations- og udviklingschef på Copenhagen International School.
AOF Job & Dansk er et nystiftet konsortium i Syddanmark bestående af AOF Sydjylland, AOF Fyn og AOF Syd. Repræsentant for konsortiet og centerchef ved AOF Syd, Peter Thode Loft, finder genbrugsprincippet tiltalende.
– Ganske vist er vi i et overskudssamfund, hvor vi oftere smider ud end reparerer, men det vil være hul i hovedet at kassere møbler af denne kvalitet. Vi bør simpelthen genbruge, hvor vi kan, udtaler Peter Thode Loft.
Nøgleord
Kontakter
Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3rkontor.dk
Peter Thode Loft
Centerchef, AOF Syd
(+45) 40 19 10 10
Ptl@aofsyd.dk
Thomas Martin Nielsen
Informations- og udviklingschef, Copenhagen International School
(+45) 27 24 48 99
Tmn@cis.dk
Billeder



Links
Information om 3R Kontor
3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.
Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor
Pædagogstuderende flokkes om virksomhed med socialpædagogisk tankesæt12.2.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den aarhusianske møbelvirksomhed 3R Kontor har knækket koden til at få socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. Adskillige pædagogstuderende skriver afsluttende bachelorprojekt om virksomhedens resultater.
Socialt udsatte er en uudnyttet ressource for arbejdsgivere31.1.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange virksomheder får svært ved at skaffe medarbejdere, mens socialt udsatte borgere rummer et stort potentiale som arbejdskraft. 3R Kontor har succes med at få socialt udsatte i arbejde - her giver direktøren sine bedste råd.
Alternativ julekalender donerer mere end 2000 møbler21.12.2017 06:34:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugsvirksomheden 3R Kontor har lavet den ultimative julekalender for skoler, foreninger og velgørende organisationer. Via virksomhedens donationsnetværk får institutioner nye møbler kvit og frit.
Ekspert i cirkulær økonomi: Enhedslistens genbrugsforslag er spild af penge5.10.2017 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Enhedslisten vil bruge 300 millioner kroner på at oprette genbrugsbutikker på genbrugsstationer. Sympatisk men tankeløst, mener ekspert. Pengene er bedre brugt på at presse producenter til at tænke cirkulært.
Grøn forretningsmodel giver sorte tal på bunden19.7.2017 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Møbelvirksomhed skaber vækst og solidt overskud ved at kassere smid-væk-kulturen og betragte brugte møbler såvel som socialt udsatte mennesker som en ressource, viser CSR-regnskabet og det normale.