
Ekspert i cirkulær økonomi: Enhedslistens genbrugsforslag er spild af penge

Alt for mange funktionsdygtige brugsgenstande bliver kastet i de store containere på landets genbrugsstationer. Det mener Danmarks grønne parti, Enhedslisten, som i forbindelse med partiets sommergruppemøde foreslår at afsætte 300 millioner kroner til at oprette genbrugsbutikker ude på de enkelte genbrugsstationer.
Ideen falder dog ikke i god jord hos den danske møbelgigant Holmris Designbrokers, der arbejder målrettet med bæredygtighed igennem virksomheden 3R Kontor, som videresælger brugte kontormøbler, og hvis forretningsmodel er bundet uløseligt op på cirkulær økonomi.
– Forslaget er super sympatisk og bunder i de helt rigtige ambitioner om mere bæredygtighed. Men kæden hopper af, når de vil bruge penge på at reparere flere ødelagte og slidte genstande. Vi sidder i dette led til daglig og ved, at økonomien i istandsættelser simpelthen ikke hænger sammen på alle typer møbler. Vi bortdonerer en stor del af de møbler, vi modtager og opkøber, fordi det simpelthen ikke kan betale sig at gøre dem i stand til at blive solgt med fortjeneste, forklarer Steffen Høgh, direktør i 3R Kontor.
Kommunerne har allerede i dag mulighed for at videresælge kasserede varer. Indtil nu er det kun Hjørring Kommune, der har benyttet sig af den og oprettet en genbrugsbutik.
Produkter er umulige at reparere
Ifølge Steffen Høgh findes der en væsentligt mere effektiv måde at bruge de 300 millioner kroner, hvis det virkelige mål er at få cirkulær økonomi og bæredygtighed på dagsordenen.
– Kommuner, regioner og staten bliver nødt til at sætte skrappere krav til leverandører, når de formulerer offentlige udbud til leverandører. Produkterne skal være designet med bæredygtighed for øje. Tag for eksempel opvaskemaskiner. De er med fuldt overlæg konstrueret på en måde, så de er umulige at reparere. Producenterne vil meget hellere have, at du køber en ny, fastslår Steffen Høgh.
Aalborg Kommune er netop ved at analysere tilbuddene på danmarkshistoriens første offentlige udbud, hvor der er sat krav til cirkulær økonomi. Kommunen står over for en massiv investering i møbler til læringsmiljøer i en række skoler og skolefritidsordninger og påpegede i udbuddet, at møblerne skal designes, så intet eller mindst muligt går til spilde, når de er udtjent. Derudover forpligtede udbuddet leverandøren til at tage de udtjente møbler retur.
– Udbud som dette er den helt rigtige måde at gribe en bæredygtig omstilling an på, hvis vi skal undgå klimaforandringerne og forsætte med at vækste som samfund, siger Steffen Høgh.
Nøgleord
Kontakter
Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3xr.dk
Billeder


Links
Information om 3R Kontor
3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.
Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor
Pædagogstuderende flokkes om virksomhed med socialpædagogisk tankesæt12.2.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den aarhusianske møbelvirksomhed 3R Kontor har knækket koden til at få socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. Adskillige pædagogstuderende skriver afsluttende bachelorprojekt om virksomhedens resultater.
Socialt udsatte er en uudnyttet ressource for arbejdsgivere31.1.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange virksomheder får svært ved at skaffe medarbejdere, mens socialt udsatte borgere rummer et stort potentiale som arbejdskraft. 3R Kontor har succes med at få socialt udsatte i arbejde - her giver direktøren sine bedste råd.
Alternativ julekalender donerer mere end 2000 møbler21.12.2017 06:34:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugsvirksomheden 3R Kontor har lavet den ultimative julekalender for skoler, foreninger og velgørende organisationer. Via virksomhedens donationsnetværk får institutioner nye møbler kvit og frit.
Grøn forretningsmodel giver sorte tal på bunden19.7.2017 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Møbelvirksomhed skaber vækst og solidt overskud ved at kassere smid-væk-kulturen og betragte brugte møbler såvel som socialt udsatte mennesker som en ressource, viser CSR-regnskabet og det normale.
Stor donation styrker lille skoles økonomi26.4.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
300 skabe fra Telia foræres via 3R Kontors donationsnetværk. Møblerne går blandt andre til Halsnæs Lilleskole, der står midt i en udvidelse. Her er donationen en kærkommen økonomisk hjælp.