Her bor flest personer uden dansk oprindelse

2660 Brøndby Strand er det postnummer i landet, hvor indvandrere og efterkommere udgør den største andel af borgerne. Ud af 14.754 borgere har 7.254 dansk oprindelse, mens 7.500 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, der er født i Danmark. Dermed har 51 pct. af borgerne i Brøndby Strand ikke dansk oprindelse.
Også i 5240 Odense NØ udgør indvandrere og efterkommere lidt mere end halvdelen. Her har 8.645 borgere dansk oprindelse, mens 8.749 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, hvilket afrundes til at udgøre 50 pct.
Som nummer tre på listen, over postnumre hvor indvandrere og efterkommere udgør en stor andel af befolkningen, er 8220 Brabrand. Her bor i alt 20.427 borgere, hvoraf 9.052 borgere er indvandrere eller efterkommere, hvilket svarer til 44 pct.
I fjerde kvartal 2016 var der 568.952 indvandrere og 169.050 efterkommere i Danmark, i alt 738.002 borgere uden dansk oprindelse. Dermed udgør efterkommere 23 pct. af gruppen indvandrere og efterkommere, mens indvandrere udgør de resterende 77 pct.
Postnumre med mange etniske danskere
I den anden ende af skalaen finder man postnumre som 9970 Strandby i Nordjylland og 6091 Bjert uden for Kolding, hvor personer med dansk oprindelse udgør 98 pct.
For at blive defineret som person med dansk oprindelse i denne opgørelse, skal mindst én af forældrene være født i Danmark og være dansk statsborger. Det vil sige, at en borger der på et givent tidspunkt har været klassificeret som efterkommer, kan komme til at blive klassificeret som person med dansk oprindelse på et senere tidspunkt, hvis mindst én af personens forældre er født i Danmark og opnår dansk statsborgerskab og samtidig opgiver tidligere udenlandske statsborgerskab.
Torsdag den 9. februar mødes Folketinget for at førstebehandle et nyt lovforslag om maksimalt at tildele statsborgerskab til 1.000 ansøgere om året.
Definition af indvandrere og efterkommere
Ser man på Brøndby Strand, så indeholder andelen på 51 pct. både indvandrere og efterkommere. Indvandrere defineres som personer født i udlandet, hvortil ingen af forældrene er hverken danske statsborgere eller født i Danmark.
Efterkommere er derimod personer født i Danmark, hvortil ingen af forældrene er hverken danske statsborgere eller født i Danmark.
Dataudarbejdelse:
Jens Bjerre og Amy Frølander, Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Linnemann Johansson
mij@dst.dk
Billeder
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum