9.678 drømmer om en uddannelse på Aarhus Universitet
5.7.2019 17:57:07 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet hilser de mange ansøgninger velkomne, og rektor Brian Bech Nielsen glæder sig over en fortsat høj søgning til Aarhus Universitets uddannelser.
”Danmarks guld findes ikke i jorden, men i de unges hoveder og hænder. Derfor er det glædeligt, at så mange vælger at søge ind på vores forskellige uddannelser – for samfundet har brug for højtuddannet arbejdskraft og mange forskellige kompetencer”, siger han.
Der er status quo på de humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, mens der er tilbagegang på det samfundsvidenskabelige fakultet, hvilket primært kan tilskrives en uddannelse, der er lukket som følge af dimensionering af engelsksprogede uddannelser. Der ses også et samlet fald i søgningen til de tekniske og særligt de naturvidenskabelige fag.
”Vi har gennem en årrække haft en gennemgående stigning i søgningen til vores uddannelser, og sidste år var rekordår – også til vores STEM-uddannelser. På den baggrund vækker et enkelt år med et fald ikke bekymring. Jeg glæder mig i stedet over, at flere af vores nye uddannelser på ingeniørområdet er kommet godt fra start, og så er vores fokus i høj grad på, at dem vi optager er kvalificerede og motiverede til at gennemføre deres studie”, siger Brian Bech Nielsen.
Aarhus Universitet har i år modtaget i alt 26.451 ansøgninger.
De foreløbige opgørelser viser, hvordan ansøgningerne fordeler sig på de forskellige fagområder.
Aarhus BSS
Aarhus BSS har fået i alt 9.472 ansøgninger, hvor 3.439 er førsteprioritetsansøgninger. Det er færre end sidste år, og tilbagegangen skyldes primært lukning af den engelsksprogede bacheloruddannelse i Marketing and Management Communication.
Arts
Arts har fået 7.322 ansøgninger, hvor 2.666 er førsteprioritetsansøgninger. Overordnet er det status quo med en lille fremgang på flere af de store europæiske sprog.
Health
Health har modtaget 4.436 ansøgninger, hvor 1.653 er førsteprioritetsansøgninger. Overordnet er det status quo med en fremgang på Odontologi og Tandpleje.
Science and Technology
Science and Technology har modtaget 5.221 ansøgninger, hvor 1.920 er førsteprioritetsansøgninger. Det er færre end sidste år, og tilbagegangen er størst på de naturvidenskabelige uddannelser som eksempelvis Biologi og Nanoscience.
Nøgleord
Links
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Fem talentfulde ph.d.'er modtager priser4.5.2026 11:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan daterer vi fortidens jordlag mere præcist? Hvad vil det sige at være velfungerende? Og hvordan undersøger vi fødevarers tilblivelse i realtid? Det er nogle af de spørgsmål, som årets fem ph.d.-prismodtagere har beskæftiget sig med i deres projekter. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler ph.d.-priserne ved et arrangement på Aarhus Universitet onsdag d. 27. maj.
To forskere modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen30.4.2026 10:17:49 CEST | Pressemeddelelse
Professor Dorthe Ravnsbæk går forrest i jagten på fremtidens batteri. Professor Lars Wiuff Andersen har forbedret behandlingen af hjertestop. Begge står de bag betydelige forskningsresultater, og derfor modtager de to forskere fra Aarhus Universitet nu Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2026.
Bygherrerne bag nyt bykvarter i Aarhus: ”Vi har valgt at gå all-in. Ellers fortryder vi det om 20 år”22.4.2026 08:07:41 CEST | Pressemeddelelse
Åbningsfesten for Universitetsbyen i Aarhus venter lige om hjørnet. Her fortæller de tre bygherrer om milliardprojektet. Om atmosfæren i auditoriet, livet om aftenen og ambitionen bag det hele: At give noget tilbage til byen.
Aarhus Universitets rektor fortsætter til 202913.4.2026 11:57:18 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet at forlænge rektor Brian Bech Nielsens ansættelse med yderligere to år, så den nu udløber 31. juli 2029. Samtidig udvider universitetet sin øverste ledelse med en ny prorektorstilling.
Gratis arrangement: Forskningens Døgn på Aarhus Universitet9.4.2026 12:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Styr et teleskop i Australien, oplev Nordeuropas største magnet og bliv klogere på den geopolitiske situation. Onsdag den 22. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for dig i anledning af Forskningens Døgn. Bare mød op – arrangementet er gratis og åbent for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
