To forskere modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen
30.4.2026 10:17:49 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
Professor Dorthe Ravnsbæk går forrest i jagten på fremtidens batteri. Professor Lars Wiuff Andersen har forbedret behandlingen af hjertestop. Begge står de bag betydelige forskningsresultater, og derfor modtager de to forskere fra Aarhus Universitet nu Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2026.

Du tænker nok ikke over det, når du sætter din mobil til opladning eller starter din elbil. Men bag den lille handling ligger et afgørende teknologisk spørgsmål: Hvordan lagrer vi energi bedre, billigere og mere bæredygtigt? Det spørgsmål optager Dorthe Ravnsbæk. Som professor i materialekemi arbejder hun på at udvikle nye materialer til genopladelige batterier – en teknologi, der er helt central for den grønne omstilling. Hvis vind- og solenergi skal spille en endnu større rolle i fremtidens energisystem, kræver det nemlig effektive måder at lagre energien på.
Læs mere om professor Dorthe Ravnsbæks forskning
Et hjertestop kommer ofte uden varsel. Ét øjeblik er alt normalt, det næste ligger et menneske livløst på gulvet, mens sekunderne tikker. Hvert minut uden effektiv behandling mindsker chancen for overlevelse dramatisk. For læger og forskere rejser det et afgørende spørgsmål: Hvad er egentlig den bedste behandling i de første kritiske minutter?
Det er netop det spørgsmål, der driver professor Lars Wiuff Andersen. Fra sine baser på Aarhus Universitet, Præhospitalet i Region Midt og Aarhus Universitetshospital arbejder han på at forbedre behandlingen af mennesker, der bliver ramt af hjertestop – både ude i ambulancerne og på hospitalet. Målet er enkelt, men ambitiøst: at redde flere liv.
Læs mere om professor Lars Viuff Andersens forskning
Om Holst-Knudsen forskertalent-prisen
I forbindelse med Aarhus Universitets prisuddelinger uddeles to Holst-Knudsen forskertalent-priser. Priserne gives til to yngre, danske forskertalenter fra Aarhus Universitet og er på 100.000 kr. hver.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Fem AU-studerende modtager royalt rejselegat2.9.2026 13:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på bl.a. bidmærker i retsmedicinske undersøgelser og design af microchips.
Aarhus Universitet ansætter ny kommunikations- og pressechef2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sune Bové er ny chef for Kommunikation og Presse på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tiltræder den 15. oktober 2026.
Danmark har potentiale til det store rumeventyr31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rummissioner er inden for rækkevidde. Det kræver langsigtet finansiering og en gennemskuelig udvælgelse af projekter, konkluderer en ny rapport, som seks universiteter og Dansk Industri har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Uddannelse og Digitalisering.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet26.8.2026 09:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Den enes forskning har været med til at forbedre sundheden for millioner af kvinder og børn verden over. Den andens forskning gør det muligt at filme elektroners bevægelse. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag fem internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
H.M. Kongen åbner stor rumkonference med et lille brag24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi blive bedre til at udforske rummet for forretningsmuligheder? Det er temaet på konferencen ”Space for Inspiration”, som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i år er vært for sammen med den europæiske rumfartsorganisation ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum