Stor interesse for at få fibernet til yderområder
1.2.2017 08:36:56 CET | Andel | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for SEAS-NVE’s nye Fiberpulje i de sjællandske yderområder. Allerede i dag, hvor puljen blot er to uger gammel, har mere end 120borgere og virksomheder henvendt sig til Danmarks største fibernetselskab, Fibia, der administrerer puljen, med ønske om at få del i Fiberpuljens 50 millioner kroner til lynhurtigt fibernet. Puljen åbnede den 16. januar og kan søges frem til den 15. marts.
Mange har allerede samlet stor opbakning fra deres lokalområde og sendt en færdig ansøgning til www.fiberpuljen.dk. Andre har haft uddybende spørgsmål om kriterierne og processen.
Medansvar for udviklingen
”Udbygning af hurtigt bredbånd – særligt i yderområderne – har topprioritet for SEAS-NVE. Hvis vi vil undgå at Danmark knækker midt over, skal landområderne og de mindre samfund på Sjælland og Øerne også kunne deltage i den digitale virkelighed anno 2017. Der er kun den ene vej frem, hvis yderområderne skal kunne tiltrække og fastholde beboere og skabe vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Med Fiberpuljen tager vi vores del af ansvaret,” siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.
Region Sjælland er den del af Danmark, hvor færrest borgere og virksomheder har en tidssvarende internetforbindelse. Ifølge Energistyrelsen kæmper mere end hver tredje husstand i regionen med langsom adgang til helt dagligdags ting som at åbne deres e-boks, arbejde hjemmefra, lave lektier, streame tv eller dele videoer og billeder. Derudover er et sløvt internet kritisk for mange erhvervsdrivende i de mindre samfund.
Det er Danmarks største fibernetselskab, Fibia, der står for udvælgelse af de områder, der får støtte fra Fiberpuljen.
I forvejen etablerer Fibia fibernet for mere end 200 mio. kr. øst for Storebælt, og med i alt 100 millioner ekstraordinære kroner fra SEAS-NVE i 2017 – hvoraf de 50 millioner er øremærket yderområderne – bidrager SEAS-NVE og Fibia til udviklingen i områder, der har svært ved at klare nutidens – og fremtidens – krav.
Et regionalt supplement
Politikerne på Christiansborg har fokus på problemet med langsomt internet i yderområderne. Men søgningen til regeringens bredbåndspulje i 2016 viste, at de statslige midler langt fra er nok. Ud af 95 ansøgninger fra Region Sjælland fik 10 projekter støtte.
”Det er for dyrt at komme ud alle steder, og området er markedsbaseret. Teleselskaberne har investeret fem-syv milliarder kroner om året, og dertil kommer selvfølgelig Bredbåndspuljen, hvor vi netop har uddelt 80 millioner kroner i 2016”, sagde energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), til Sjællandske Medier umiddelbart efter lanceringen af Fiberpuljen. Regeringen har ligeledes afsat 40 millioner kroner på landsplan i 2017, 2018 og 2019.
Fibia forventer at modtage ansøgninger fra en del af de projekter, som søgte – men ikke fik – midler fra den statslige bredbåndspulje sidste år. Alle kan søge, hvis de bor eller driver virksomhed inden for SEAS-NVE’s forsyningsområde. Det dækker den vestlige og sydlige del af Sjælland samt Lolland, Falster og Øerne. Projekter, hvor flere borgere og virksomheder søger sammen, står særligt stærkt, når de 50 mio. kr. i Fiberpuljen skal fordeles efter ansøgningsfristens udløb den 15. marts.
FAKTA OM FIBERPULJEN:
34% af husstandene i Region Sjælland har så dårlig en internetforbindelse, at de ikke kan klare nutidens – og fremtidens – krav*.
- Med en ekstraordinær investering på 100 mio. kr. i 2017 fra SEAS-NVE kan Fibia accelerere udrulningen af Fibernet inden for SEAS-NVEs dækningsområde markant.
- Investeringen er fordelt i to lige store dele: 50 millioner kroner investeres i ”Fiberpuljen”, der skal sikre fibernet til husstande og virksomheder i yderområder. 50 mio. kr. skal accelerere fiberudrulningen i de områder, der allerede står på venteliste.
- Ansøgere kan finde kriterier og de nødvendige materialer på fiberpuljen.dk
- Fiberpuljen er et markant supplement til statens bredbåndspulje, hvor Region Sjælland fik tilskud til 10 projekter ud af i alt 95 ansøgninger.
- Fibia anvender i forvejen 300-400 millioner kroner årligt på at etablere fibernet på Sjælland og i Østjylland.
- Fibia leverer internet fra Waoo, der er kåret som Danmarks bedste internetudbyder fem år i træk**.
* Kilde: Energistyrelsen
** Loyalty Group. Bedst i test 2012-2016.
Yderligere informationer:
Presseansvarlig, Pia Rosager Dinesen, SEAS-NVE
Mail: prd@seas-nve.dk
Mobil: 20221900
Nøgleord
Billeder
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andels repræsentantskabsvalg 2026: Resultaterne er klar26.3.2026 12:26:53 CET | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel har netop gennemført valg til selskabets repræsentantskab. 44 lokale kandidater fra Odsherred, Slagelse, Solrød og Sorø kommuner samt Roskilde by er klar til at træde ind og deltage i repræsentantskabets arbejde.
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

