Brancheekspert: Mange byggevirksomheder har glemt at ruste sig til travlheden

København, 23. januar 2017
Man siger typisk, at man skal ruste sig til dårlige tider, men faktisk skal man som virksomhedsejer også ruste sig til de gode. Det mener revisor i Deloitte, Thomas Frommelt, der har sin daglige gang i den danske bygge- og anlægsbranche. Det er netop inden travlheden sætter ind, at man skal sørge for at have strukturerne på plads. Ellers risikerer man at gå på kompromis med effektiviteten.
- Det er rigtig positivt, at bygge- og anlægsvirksomhederne generelt har haft masser at lave i 2016 og også ser ud til at få det i 2017. Faren ved travlheden er dog, at mange i hvert fald delvist har forsømt at tage livtag med effektiviteten hen over de sidste år. Vi ser stadig, at en del virksomhedsejere hænger fast i gamle vaner, siger Thomas Frommelt.
Ifølge en rundspørge foretaget af Deloitte blandt over 700 aktører i byggebranchen har mange virksomheder iværksat målrettede tiltag for at øge effektiviteten. Men det er langt fra nok, mener Thomas Frommelt.
- Eksempelvis har blot 32 pct. arbejdet på at digitalisere tids- og sagsstyringen, 32 pct. har effektiviseret administrative opgaver, mens så få som 11 pct. har arbejdet med at standardisere ydelseskataloget.
- Det er rigtig gode initiativer, men tallene viser tydeligt, at der er brug for langt mere, hvis man skal løfte niveauet på tværs af branchen. Især i tider hvor man har travlt, er det afgørende at have de rette styringsmæssige rammer. Det koster penge ikke at have strukturen på plads.
Thomas Frommelt opfordrer derfor alle virksomhedsledere til at se med kritiske øjne på den interne organisering:
- De seneste år er der sket ekstremt meget på it- og teknologiområdet i forhold til at styre ressourcer, automatisere arbejdsgange og få bedre styr på administrationen. I dag ser vi, at de bedste virksomheder er trukket fra feltet og har opnået en langt højere effektivitet i deres daglige styring. For mange har det ganske enkelt været et massivt skub i retningen af øget produktivitet.
Samtidig er ydelsespaletten også et sted, hvor man med fordel kan sætte ind, mener Thomas Frommelt:
- Som virksomhedsejer bør man løbende se nærmere på de ydelser, man tilbyder, og skære til, hvis det er nødvendigt. Her er en opdateret profitabilitetsanalyse alfa og omega. Uden en detaljeret forståelse af, hvor præcis man tjener penge, er det umuligt at vælge til og vælge fra.
Ud over standardisering og digitalisering siger 30 pct. af de adspurgte ledere, at de har gjort øget brug af faste samarbejdspartnere for at højne effektiviteten.
Fakta:
Har din virksomhed gjort tiltag, der sikrer en øget effektivisering?
- Fokus på opgaveplanlægning: 54 pct.
- Digitalisering af tids- og sagsstyring: 32 pct.
- Strukturering af administrative opgaver: 32 pct.
- Øget brug af faste samarbejdspartnere: 30 pct.
- Standardisering af ydelser: 11 pct.
Tallene er baseret på svar fra 720 aktører i byggebranchen, heraf 655 virksomhedsejere.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Frommelt
Partner, Deloitte
+45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
Ny Deloitte-rapport peger på særlig gruppe virksomheder som Danmarks næste vækstmotor7.10.2025 11:22:40 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Deloitte kaster lys på en hidtil overset gruppe virksomheder i Danmark: De såkaldt "etablerede scalers" med mindst 100 ansatte og en årlig vækst på mindst 10 procent over fem år. De er en afgørende drivkraft for Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne. Men indtil nu har de manglet bevågenhed og politisk fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
