
FTF: Lavere kommuneskat vil gøre Danmark endnu skævere
Finansminister Kristian Jensen (V) opfordrer kommuner med en stor opsparing at overveje at sænke skatten.
Budskabet blev vendt i dag på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, hvor regeringen og KL hvert år kridter banen op forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi.
At de rigeste kommuner med penge på kistebunden sænker kommuneskatterne vil være en dårlig og kortsigtet ide, mener hovedorganisationen FTF.
FTF's formand Bente Sorgenfrey advarer mod, at skattelettelser på længere sigt vil presse velfærden uanset - at nogle kommuner i dag har flere penge på kistebunden end andre. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen lægger op til at presse velfærden yderligere i de kommende år: Finansministeren fastholdt nemlig samtidig på kommune-topmødet, at væksten i den offentlige sektor kun skal vokse med 0,3 procent om året, som regeringen allerede har lagt op til i sit regeringsgrundlag.
En vækst af den størrelse vil - også ifølge finansministeriets egne beregninger - ikke engang være nok til, at den offentlige velfærd kan følge med den demografiske udvikling. Og slet ikke nok til at den offentlige sektor kan følge med den øvrige udvikling i samfundet, hvilket vil kræve en vækst på 1,1 procent.
FTF har tidligere beregnet, hvordan en vækst på kun 0,3 procent i forhold til en vækst på 1,1 pct frem til 2025 vil gå ud over velfærden og betyde færre offentligt ansatte.
"Det er ekstra vigtigt ikke at sænke skatterne nu med udsigt til, at regeringen vil udhule velfærden med en vækst på kun 0,3 procent i det offentlige forbrug i de kommende år", siger Bente Sorgenfrey.
Læs også: Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder
Borgerne vil have velfærd - ikke skattelettelser
Bente Sorgenfrey peger på, at de penge, der ligger i kommunekasserne ikke ligger der for sjov - det er opsparing til større udgifter, afsat til investeringer i bl. a. skoler, institutioner og ældreomsorg, kommunerne skal lave over de kommende år.
Fx har København, som én af de kommuner med god likviditet, også udsigt til massive investeringer i fx daginstitutioner og skoler i de kommende pga en befolkningstilvækst i omegnen af 1.000 nye borgere om måneden.
Bente Sorgenfrey peger på, at kommunerne desuden generelt har brug for at være økonomisk rustet til store opgaver, som de ikke selv kan bestemme størrelsen af, fx hele beskæftigelsesområdet som hænger tæt sammen med konjunktudsving.
Endelig har mange kommuner ikke kunnet bruge deres penge til den velfærd, borgerne efterspørger pga. udgiftslofterne, påpeger hun.
"Lavere kommuneskatter begrænser mulighederne for den velfærd som borgerne efterspørger. Borgerne vil hellere have velfærd end skattelettelser, ved vi fra flere undersøgelser", siger FTF's formand.
I en Epinionsmåling foretaget for FTF i 2016, svarer kun 12 procent af lønmodtagerne, at de ønsker lavere skat og et lavere serviceniveau i den offentlige velfærd. Samtidig er 29 procent klar til at betale en højere skat og få et højere serviceniveau i den offentlige velfærd.
Uligheden mellem kommuner vil øges
Hvis de rigeste kommuner begynder at sænke skatte, vil det øge den allerede store og voksende forskel mellem rige og fattige kommuner, advarer Bente Sorgenfrey.
"Fattige udkantskommuner vil ikke have råd til skattelettelser. Kun rige kommuner med penge på kistebunden vil have råd til at sænke skatten, og dermed vil forskellen mellem rige og fattige kommuner. De rige borgere samles allerede der hvor skatten er lav. Lavere skatter vil blot øge ghettoficeringen", siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at der kan være mere brug for at se på den stigende uligheden mellem rige og fattige kommuner bl.a. gennem den kommende udligningsreform.
Læs hele nyheden her: http://www.ftf.dk//aktuelt/ftf-nyhed/artikel/ftf-lavere-kommuneskat-vil-goere-danmark-endnu-skaevere/
KONTAKT
Formand for FTF: Bente Sorgenfrey: 4045 2645 / beso@ftf.dk
Konsulenter i FTF: Økonom Lisbeth Baastrup (27128804 / liba@ftf.dk) eller økonom Mette Langager (40458846 / mela@ftf.dk)
Nøgleord
Links
Information om FTF
Betingelsen for, at den offentlige sektor kan følge både demografi og velstandsudviklingen i samfundet, er: "...hvis væksten i det offentlige forbrug fremskrives med væksten i det demografiske træk samt en "velstandseffekt" svarer det til realvæksten i det offentlige forbrug på ca. 1,1 procent om året".
KILDER:
"DK2025 - Et stærkere Danmark" (den forrige Løkke-regerings 2025-helhedsplan (se s. 66)
Følg pressemeddelelser fra FTF
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FTF
Vismænd: Der er råd til mere velfærd fremover – hvis politikerne vil det4.12.2018 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Vismændenes beregninger viser, at der inden for regeringens egen økonomiske 2025-plan, er råd til at prioritere vækst i det offentlige forbrug til gavn for både borgere og virksomheder.
Åbningstale: Ingen ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø2.10.2018 14:31:02 CEST | Pressemeddelelse
Løkke fremhævede væksten på sundhedsområdet, men var larmende tavs om de tusindvis af forsvundne job i bl.a. børnehaver, jobcentre og ældrepleje. Alarmerende udsigter for velfærden, mener FTF, der også efterspørger ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø.
Hver femte deltidsansatte vil gerne arbejde mere28.9.2018 10:55:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere, der klager over mangel på arbejdskraft, bør starte hos sig selv og øge timetallet for de deltidsansatte, der ønsker at gå op tid. Det foreslår FTF i et nyt udspil om mere kvalificeret arbejdskraft. FTF har opgjort, at 83.000 ansatte på tvungen deltid står klar til at arbejde i snit 11 timer mere om ugen.
Ekspertudvalg anbefaler klare regler om psykisk arbejdsmiljø27.9.2018 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekspertudvalg har netop offentliggjort 19 anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø. En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er en af de centrale anbefalinger. Nu må politikerne kridte skoene og handle fluks, mener FTF.
FTF: Lovende start på reform af den offentlige sektor4.9.2018 14:34:30 CEST | Pressemeddelelse
Glædeligt, at regeringen med Sammenhængsreformen sætter en ny kurs mod mere plads til faglighed for offentligt ansatte og dermed mere velfærd, mener FTF. Samtidig centralt at holde regeringen fast på løftet om, at effektiviseringsgevinsterne skal blive i den offentlige sektor.