Faste tidspunkter for ny lovgivning letter hverdagen for danske virksomheder
I forgårs trådte 251 nye erhvervsrettede regler i kraft. Det kan lyde af meget, men til gengæld er det primært kun to dage om året – 1. januar og 1. juli – at de danske virksomheder skal forholde sig til nye love og bekendtgørelser. Resten af året kan de fokusere på at drive forretning.
Siden 1. oktober 2015 har al erhvervsrettet regulering som udgangspunkt skullet træde i kraft på de to faste årlige datoer. Den seneste viser, at over 8 ud af 10 erhvervsrettede regler nu træder i kraft på ikrafttrædelsesdatoerne, hvilket er en langt højere anvendelsesgrad end andre lande med lignende ordninger. I Holland og Storbritannien, som i en årrække har haft to årlige ikrafttrædelsesdatoer, ligger anvendelsesgraden på maksimalt 70 pct.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Det er virksomhederne som driver væksten i Danmark. Men som lille eller nyopstartet virksomhed kan man nemt komme til at knække halsen og opgive ævred, når man konstant skal forsøge at hitte rede i nye love og regler."
"I regeringen ønsker vi at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark, så vi kan sikre et erhvervsmiljø, hvor de gode idéer får lov til at blomstre. De fælles ikrafttrædelsesdatoer er et vigtigt skridt i denne retning, fordi virksomhederne kan nøjes med at forholde sig ny regulering få gange om året. Så kan den resterende tid bruges på at passe og udvikle forretningen.”
Siden seneste ikrafttrædelsesdato, d. 1. juli 2016, er der, ud af i alt 284 nye love og bekendtgørelser, kun blevet godkendt 33 undtagelsestilfælde, hvor erhvervsrettede regler har fået lov til at træde i kraft på en anden dato. De resterende 251 regler trådte først i kraft d. 1. januar 2017. Anvendelsesgraden for perioden 2. juli 2016 – 1. januar 2017 når derfor helt op på 88 pct.
Alt i alt er der, siden indførslen af de fælles ikrafttrædelsesdatoer, trådt 768 erhvervsrettede love og bekendtgørelser i kraft, hvoraf de 632 er trådt i kraft på de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Den samlede anvendelsesgrad siden 1. oktober 2015 er således på 82 pct.
Dispensation fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer kan undtagelsesvis gives, hvis reguleringen har en særlig hastende eller ekstraordinær karakter, hvis en anden ikrafttrædelsesdato er påkrævet som følge af EU-retslige eller andre internationale forpligtelser, eller hvis en udskydelse fx vurderes at medføre væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger.
På Virk.dk er det muligt at se, hvilke love og bekendtgørelser, der trådte i kraft 1. januar 2017.
Pressekontakt: Sara Ringgaard Price, srp@evm.dk, 91 39 94 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye milliardinvesteringer skal booste Europas grønne industri18.7.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Når formanden for Den Europæiske Investeringsbank gæster det uformelle rådsmøde mellem EU’s erhvervsministre, har hun låne- og garantiordninger til Europas grønne industri med i tasken. Tiltagene kan medføre investeringer på mere end 135 mia. kr.
Ny analyse: EU taber pusten kampen om nye kritiske teknologier18.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark er godt med i det globale teknologikapløb, er der en række tegn på, at Europa som helhed har svært ved at følge med USA og Kina. Det viser en ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Kæmpe kvantesatsning sikrer Danmark verdens største og stærkeste kvantecomputer17.7.2025 11:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Novo Nordisk Fonden baner vejen for en ny, stor kvantesatsning. Der er tale om den første kvantecomputer af sin slags, som vil betyde en markant forstærkning af Danmarks og Nordens position inden for kvanteteknologi.
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum