Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne
15.7.2025 08:15:36 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
En verdensorden i opbrud, teknologiske kvantespring og nye handelsbarrierer. Bagtæppet for det uformelle ministermøde d. 17.-18. juli er alvorligt og kalder på handling.
Erhvervsminister Morten Bødskov tager imod sine europæiske kollegaer med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri i Forum i København.
På programmet er bl.a. præsentationen af en ny og banebrydende kvantesatsning.
Derudover vil formand for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, deltage i et fælles doorstep med erhvervsminister Morten Bødskov. Her stiller de skarpt på behovet for finansiering i EU, så europæiske virksomheder kan stå stærkt i fremtiden.
På selve ministermødet skal ministrene drøfte emner, som er afgørende for Europas fremtid. Bl.a. styrkelse af EU’s konkurrenceevne, udvikling af Europas industrielle base og vigtigheden af kritiske teknologier.
Hele arrangementet afsluttes med et fælles pressemøde med EU-Kommissionens ledende næstformand for velstand og industriel strategi, Stéphane Séjourné og erhvervsminister Morten Bødskov, hvor der samles op på det uformelle ministermøde.
Der vil være mulighed for interviews med erhvervsminister Morten Bødskov. Pressen inviteres til at deltage i udvalgte programpunkter. Det gælder bl.a.
Torsdag den 17. juli på Planetarium
11.00 - 12.00: Pressekonference om stor kvantesatsning med erhvervsminister Morten Bødskov, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Novo Nordisk Fonden og Microsoft
Fredag den 18. juli i Forum
07.35 - 07.50: Doorstep med erhvervsminister Morten Bødskov og Nadia Calviño, præsident for den Europæiske Investeringsbank
07.55 - 08.55: Ankomst, doorstep og håndtryk
09.00 - 09.30: Tour de table og velkomsttale
11.00 - 11.15: Gruppefoto af ministre
16.15 - 16.45: Pressekonference med erhvervsminister Morten Bødskov og EU-Kommissionens ledende næstformand for velstand og industriel strategi, Stéphane Séjourné
Akkreditering skal ske senest den 16. juli via eu2025.dk eller ved at skrive til media.accreditation@eu2025.dk . Pressefaciliteter vil være til rådighed under hele mødet.
Dato: 17.-18. juli 2025.
Adresse: Forum København, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum