
Mission Øst er med i stor tv-indsamling til Syrien
Den udmattende krig i Syrien har varet i seks år, og voldsomme billeder af en helt ubegribelig voldsanvendelse kan tage pusten fra enhver. Men nu er det muligt at ryste lammelsen af sig og gøre noget for de mange krigsofre, som har gennemlevet helt ufattelige lidelser.
10 hjælpeorganisationer – heriblandt Mission Øst – er gået sammen med Danmarks Radio og TV 2 om kampagnen ”Hjælp Syrien”, der løber fra i dag torsdag den 22. december og hen over julen.
Mission Øst sender sin del af de indsamlede midler til den lokale organisation Karagheusian Foundation i Aleppo, som driver en sundhedsklinik og uddeler nødhjælp til byens hårdt trængte befolkning. Pengene fra indsamlingen vil gå til at uddele fødevarer til familierne og mælkepulver til børnene.
Ud over fødevarerne vil Mission Øst gennem Karagheusian Foundation give vinterhjælp til hundredvis af familier, så de kan klare sig gennem de kolde vintermåneder. Hjælpen består bl.a. af varmt tøj, varmeapparater, termo-måtter, tæpper, petroleum og petroleumsdunke. Derudover bliver der uddelt kontanter til de særligt trængende familier.
Og der er brug for hjælpen. Bomber ødelagde i november de sidste lokale hospitaler og afskar befolkningen fra at modtage fødevarer og medicin. Krigen er gået særligt hårdt ud over børnene, som udgør mere end en tredjedel af de indbyggere, der er afskåret fra at modtage hjælp i det østlige Aleppo.
Mission Øst har samarbejdet med Karagheusian Foundation siden 2013. Sammen har de to organisationer uddelt akut nødhjælp til internt fordrevne i Syrien og syriske flygtninge i Libanon.
Mission Øst deltager i Hjælp Syrien-indsamlingen på DR sammen med 9 andre førende hjælpeorganisationer: CARITAS Danmark, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF Danmark, SOS-Børnebyerne, Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp, , ADRA Danmark og Oxfam IBIS.
Nøgleord
Kontakter
Svend Løbner | Pressekoordinator
Mission East | Skt. Lukas vej 13 | 2900 Hellerup
Tlf: +45 28 707 703 | svend.lobner@missioneast.org
www.missioneast.org | www.facebook/missionoest
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.