Erhvervsministeriet

Erhvervsminister Brian Mikkelsen: Hastelovgivning nu på plads for danske forsikringskunder

Del
Folketingets partier har på rekordtid fundet en løsning for de forsikringstagere, der er kommet i alvorlig knibe på grund af Gable Insurance AG’s konkurs.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

"For præcis en uge siden stod vi klar med en politisk aftale, og det glæder mig, at vi nu på rekordtid har fået gennemført lovgivning, som hele Folketinget står bag, og som hjælper de mange danske kunder, så de kan få dækket deres skader," siger Brian Mikkelsen.

Lovændringen indebærer konkret, at anvendelsesområdet for lov om en garantifond for skadesforsikringer udvides, så danske forsikringstagere i Gable Insurance AG sikres en rimelig dækning. Loven er baseret på en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Enhedslisten og Alternativet har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.

"Jeg er særligt glad for, at det også er lykkedes os at finde en rimelig løsning for de kunder, der ikke inden konkursen i Gable Insurance AG havde nået at klage til Ankenævnet for Forsikring over en afgørelse, de fandt urimelig," siger Brian Mikkelsen.

Danske kunder, der har købt forsikringer i Gable Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, kan kontakte Garantifonden for Skadeforsikringsselskaber, såfremt de ønsker at gøre et krav gældende.

Kontaktperson i Erhvervsministeriet: Lars Erik Skovgaard, mail: las@evm.dk, direkte telefon 91 33 70 17.

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye