Over 5.000 unge i byggeriet har lært at forebygge nedslidning – i en Tool Truck
5.100 elever på landets byggeuddannelser samt 420 faglærere og skoleledere har besøgt Tool Truck’en – en lastbil i to etager med en PensionDanmark-sygeplejerske, der vejleder om, hvordan man passer på sin krop, samt arbejdsmiljøkonsulenter, der demonstrerer udstyr, som kan aflaste i forskellige arbejdssituationer i byggeriet.
Trucken startede på en landsturne til 30 erhvervsskoler i oktober og sidste stop er 8.12. hos Next i Rødovre, Tæbyvej 65. Trucken er åben for pressen og bliver besøgt af Nexts elever fra kl. 9.00 til undervisningen stopper omkring kl. 14.
I Tool Truck’en vil eleverne:
- Komme på gulvet med en fysioterapeut, der lærer dem simple øvelser.
- Blive vejet og få målt deres body-age af en PensionDanmark-sygeplejerske – nedslidning har også med livsstil at gøre.
- Blive instrueret af arbejdsmiljøkonsulenter i at bruge avanceret teknisk grej og udstyr, som leverandører har stillet op.
Bag initiativet står PensionDanmark og Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus), som med Tool Truck har styrket fokus på forebyggelse blandt eleverne i samarbejde med landets erhvervsskoler.
”Tool Truck-turneen har været en stor succes som en øjenåbner for mange elever i forhold til de mange muligheder for at blive aflastet i belastende arbejdssituationer. Turneen rundt i landet har samtidig vist, at der er et oplagt behov for at både fysiske øvelser og undervisning i brugen af de mange aflastningshjælpemidler i højere grad end nu trækkes ind i den løbende uddannelse af eleverne,” siger Peter Kirkegaard, direktør for Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
”Det er glædeligt, at så mange elever har besøgt trucken, for et job inden for byggeriet er fysisk krævende. Derfor skal de unge være opmærksomme på, hvordan de bedst muligt passer på deres krop, så de kan få et godt og langt arbejdsliv og undgå nedslidning. Kampagnen på skolerne har bidraget markant til at øge de unges kendskab til mulighederne for at forebygge - f.eks. via den sundhedsordning, som er en del af pensionsordningen. Det er vigtigt at undgå, at mindre belastningsskader bliver til varige skader,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Fakta om ”Tool Truck”
PensionDanmark og Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) har med Tool Truck i løbet af syv uger været rundt i landet på 30 erhvervsskoler, som udbyder byggeuddannelser (murer, tømrer, VVS, elektriker, maler og struktør).
PensionDanmark er pensionsselskab for medarbejdere i byggeriet herunder også lærlinge. Pensionsordningen indeholder også en sundhedsordning, som bl.a. giver adgang til behandling hos f.eks. en fysioterapeut.
Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus) er en mobil konsulenttjeneste, som formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser, byggevirksomhederne og deres ansatte. Bam-Bus er etableret af Dansk Byggeri og 3F, og har tilslutning fra Dansk Håndværk, Kooperationen, Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, BJMF København og Bygherreforeningen.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Direktør Peter Kirkegaard, Byggeriets Arbejdsmiljøbus, tlf.: 4133 6680.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pensionsselskaber lancerer ny forsvarsfond7.12.2025 21:01:22 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark, AP Pension og AkademikerPension giver tilsammen tilsagn på 1,6 mia. kr. til ny europæisk forsvarsfond med hovedkontor i København.
PensionDanmark skal lave historisk løft af Forsvarets indkvartering2.12.2025 17:32:02 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark og MT Højgaard er blevet tildelt opgaven med at bygge 31 ejendomme med i alt 1.600 værelser til det danske forsvar efter et offentligt udbud.
PensionDanmark skal bygge boliger i Herlev26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme skal udvikle op til 120 boliger i området Hammergården i Herlev. Projektet bliver realiseret, efter at Herlev Kommunes byråd har godkendt salget af boligretterne til PensionDanmark.
PensionDanmark Ejendomme indhenter ny investeringsdirektør20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det strategiske arbejde med investeringer styrkes med ansættelsen af Cecilie Orland Kiærskou i en ny funktion som investeringsdirektør.
Lungetjek på hjul: PensionDanmark vil finde KOL-ramte på arbejdspladsen12.11.2025 09:30:58 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med uopdaget KOL, og rekordmange dør af sygdommen. Derfor kører PensionDanmark ud med mobile lungetjek på tre arbejdspladser i anledning af Lungedag den 19. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

