Elektrikeruddannelsen klarer sig uden at være en fordelsuddannelse
Status som såkaldt ”fordelsuddannelse” skal være med til at tiltrække flere unge og voksne til de erhvervsuddannelser, hvor der bliver størst behov for arbejdskraft de kommende år. Samtidig belønnes de arbejdsgivere, der opretter lærepladser til elever inden for disse uddannelser.
Men selvom fremskrivningerne viser, at der kommer til mangle op mod 7.000 elektrikere frem mod 2025, vil det ifølge brancheorganisationen TEKNIQ, der repræsenterer de danske installationsvirksomheder, ikke være muligt for netop elektrikeruddannelsen at blive godkendt som fordelsuddannelse.
”Vi anerkender fuldt ud, at fordelsuddannelser med mulighed for bonus er lavet for at skabe en adfærdsændring – dels så der oprettes flere praktikpladser generelt og dels oprettes flere praktikpladser inden for uddannelser, hvor der vil blive mangel på arbejdskraft,” vurderer Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ.
”Derfor er det også stærkt problematisk, at elektrikeruddannelsen ikke har mulighed for at blive godkendt som fordelsuddannelse ud fra de kriterier, undervisningsministeriet har opstillet. Det til trods for, at netop elektrikerne er i top-3 over de uddannelser, hvor der dokumentérbart bliver størst behov for mere arbejdskraft de kommende år,” siger hun.
Installatører går forrest
For at en uddannelse kan blive godkendt som fordelsuddannelse, er det bl.a. et krav, at der ikke må være mere end 10 procent af eleverne, som tre måneder efter afslutningen af grundforløbet ikke har fået en praktikplads. Men især fordi elektrikeruddannelsen de seneste år har været endog meget populær og optaget rekordmange elever, vil det ifølge Tina Voldby være umuligt at opfylde dette krav.
Hun fastslår samtidig, at TEKNIQ og installationsbranchen er klar til at gøre alt, der er muligt, for at sikre, at der fortsat indgås flere uddannelsesaftaler. Det understreges af udviklingen det seneste år, hvor installationsbranchen har præsteret en stigning i antallet af uddannelsesaftaler på hele 17 procent – mens den øvrige byggebranche kun har en stigning på 5 procent og erhvervsuddannelserne generelt har et fald på 0,4 procent.
”Installationsbranchen uddanner altså rigtig mange faglærte, og branchen har aktuelt 17 lærlinge pr. 100 faglærte. Til sammenligning har fx den øvrige byggebranche 11 lærlinge pr. 100 faglærte og industrien blot 5 lærlinge pr. 100 faglærte. Vi løfter med andre ord allerede en meget stor del af den vigtige opgave, når det gælder om at dække behovet for faglært arbejdskraft,” siger Tina Voldby.
Installationsbranchen uddanner knap 90% af alle elektrikerlærlinge, men beskæftiger kun knap 40% af alle beskæftigede elektrikere. Dermed uddanner installationsbranchen langt flere elektrikere, end branchen har brug for.
”Elektrikeruddannelsen vil, trods stigningen på 17 procent i indgåede uddannelsesaftaler, skulle forøge antallet af uddannelsesaftaler med yderligere op mod 40 procent for at leve op til kriterierne for at være en fordelsuddannelse. Og det er selvsagt ikke realistisk,” siger Tina Voldby.
Troværdighed over for medlemmerne
Derfor har TEKNIQ valgt ikke at ansøge om at få elektrikeruddannelsen godkendt som fordelsuddannelse inden Undervisningsministeriets frist den 6. december.
”Vi kan ikke forsvare over for vore virksomheder at stille dem en bonus i udsigt for at indgå flere uddannelsesaftaler, når vi på forhånd kan se, at det ikke bliver muligt at opfylde kriterierne for godkendelse som fordelsuddannelse i 2017,” fastslår Tina Voldby.
Vvs-energiuddannelsen
TEKNIQ søger om at få vvs-energiuddannelsen godkendt som fordelsuddannelse, da den umiddelbart lever op til kriterierne for fordelsuddannelser baseret på de data der pt. er tilgængelige.
”Men det kan naturligvis se anderledes ud, når man medio 2018 opgør, om uddannelsen har levet op til kriterierne i 2017,” understreger Tina Voldby
Tina Voldby træffes på mobil 20 12 82 83
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 42.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ glæder sig: Flere unge optaget på tekniske uddannelser27.7.2025 18:37:01 CEST | Pressemeddelelse
De nye optagstal for videregående uddannelser viser en fremgang i antallet af unge, der er optaget på tekniske uddannelser. Det giver håb for den grønne og digitale omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny type medarbejder vinder frem i det tekniske erhvervsliv24.7.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere med videregående uddannelser vælger job i byggebranchen og metalindustrien. Det er en klar udvikling, der viser nye karriereveje i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tyske boligejere får markant mere hjælp til at skifte til grøn varme21.7.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varmepumper skal være det oplagte valg i flere danske hjem, kræver det både tydeligere politisk retning og mere målrettede tilskud. Det understreger erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af erfaringerne fra Tyskland.
Det tekniske erhvervsliv holder på seniorerne17.7.2025 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorerne er en fast del af holdet hos hver anden virksomhed i det tekniske erhvervsliv – og virksomhederne er klar med nøglen til at fastholde flere, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ.
Virksomheder vil ansatte lærlinge til at dække behovet10.7.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
31 procent af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer sværere rekruttering i de kommende år. Knap halvdelen vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum