Djøf: Ukvalificeret rapport fra Danmarks Vækstråd
Danmarks Vækstråd (DVR) har i dag d. 1.12.2016 udgivet en rapport om kvalificeret arbejdskraft. Rapporten indeholder en række fornuftige anbefalinger, der skal forbedre virksomhedernes muligheder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Rapporten indeholder også en DREAM-analyse, som handler om arbejdskraftmanglen frem mod 2025. Disse fremskrivninger er meget usikre, hvilket er grunden til, at Finansministeriet tidligere har argumenteret imod præmissen for disse analyser, idet de ikke med rimelig sikkerhed kan forudse, hvilke typer arbejdskraft der vil være mangel på i fremtiden.
I DVRs analyse viser fremskrivningen, at der vil mangle 85.000 med en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket ikke er overraskende, idet der allerede i dag i nogen brancher er mangel på faglært arbejdskraft. Det er tilgengæld mere overraskende, at fremskrivningen viser, at der bliver 52.000 kandidater i overskud og at prisen for samfundet ved dette mismatch kan risikere at koste samfundet op til 85 mia. kr.
- Fremskrivningerne bygger på et meget usikkert grundlag, skæve forudsætninger og tegner et forvredet billede af virkeligheden. Man tager eksempelvis ikke højde for, at en række uddannelser med høj ledighed allerede har reduceret optaget af studerende, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.
- I Djøf kan vi på ingen måde genkende billede af en overproduktion af samfundsvidenskabelige akademikere, djøfere. Tallene viser, at langt hovedparten – ca. 60 pct. – af de samfundsvidenskabelige kandidater arbejder i det private erhvervsliv. Fra 2008 til 2014 voksede andelen af samfundsvidenskabelige kandidater i den private sektor med over 10.000 stillinger. Det skete på et tidspunkt, hvor der forsvandt omkring 135.000 fuldtidsstillinger i sektoren. Djøf-uddannede er med andre ord særdeles attraktive for erhvervslivet, tilføjer Lisa Herold Ferbing.
- Intet tyder på, at den positive udvikling vil ændre sig. Tværtimod er det vores generelle opfattelse, at kompetencerne hos samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandidater i stigende grad bliver værdsat i det private erhvervsliv, hvilket typisk giver anledning til højere beskæftigelse og et positivt vækstbidrag, påpeger Lisa Herold Ferbing.
Hun fremhæver den seneste vækstredegørelse fra Erhvervsministeriet fra februar 2016, hvor det pointeres, at: ”Der er en klar positiv sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet. Viden gør personer i stand til at varetage og videreudvikle komplicerede arbejdsfunktioner. Desuden stiger personers erhvervsdeltagelse med deres uddannelsesniveau. En velkvalificeret arbejdsstyrke er derfor en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne og derfor også for at bevare vækst og velstand fremover i Danmark”.
- Det vil være ærgerligt og direkte skadeligt for Danmarks fremtid, hvis denne meget usikre DREAM-analyse giver anledning til en fordrejning af den fremtidige uddannelsespolitiske debat og prioriteringer. Fremtidens arbejdsmarked og den globale konkurrence stiller endnu større krav om dygtige unge. Så der er absolut ingen grund til at sænke ambitionerne for uddannelse i Danmark, slutter Lisa Herold Ferbing.
Nøgleord
Kontakter
Torben Gross, pressechef i Djøf, tlf. 21 49 01 73, mail tgr@djoef.dk
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Godt at det gøres tydeligt, at studerende også har ret til et chikanefrit undervisningsmiljø6.5.2025 22:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om erhvervsuddannelser medfører også en ændring af loven om undervisningsmiljø så skoler og uddannelsesinstitutioner får pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser. Det er godt, mener Djøf.
Fynbo bliver ny forperson for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende29.4.2025 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Laurits Rasmussen, stud.polit på Københavns Universitet er valgt som ny forperson for Djøf Studerende. ”Vi skal fortsætte kampen for ordentlige forhold for de studerende”, siger Laurits Rasmussen.
Uhørt vækst: Djøf vil høre dem, der skaber væksten28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf kalder på de oversete stemmer i erhvervslivet og inviterer tusindvis af vidensarbejdere til at pege på barrierer og løsninger for fortsat vækst i Danmark.
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum