Solcelleparker falder 25 procent i pris
Danske European Energy med hovedkvarter i Søborg har vundet det første, grænseoverskridende europæiske udbud af et solcellekraftværk. Anlæggene opføres på dansk jord og skal levere strøm til de tyske forbrugere til en pris, der ligger hele 25 procent under, hvad tilsvarende anlæg kostede for bare tre måneder siden - i august i år.
”Det viser, at solceller i Danmark nu kan producere grøn strøm i stærk konkurrence til havvindmøller. Det er godt nyt og viser at det betaler sig at fastholde høje ambitioner i energipolitikken. Det driver en udvikling, der gør det stadigt billigere at gennemføre omstillingen til grøn energi,” siger underdirektør Simon O. Rasmussen, TEKNIQ Installatørernes Organisation.
”De kraftige prisfald, vi ser i år, skyldes først og fremmest, at teknologien udvikles med meget stor hastighed. Solcellerne og det materiel, som indgår, bliver hastigt billigere. Samtidig opbygger vi i Danmark stor ekspertise i at projektere, bygge og drive solcelleanlæg. Til sammen fører det til de bemærkelsesværdige prisfald, der opleves for solceller,” siger Simon O. Rasmussen.
”Den modning ser vi også for vindmøller – men solcellerne udvikler sig bare hurtigere, bl.a. fordi teknologien er halvlederteknologi baseret på silicium - samme materiale som indgår i computere,” siger Simon O. Rasmussen.
Den danske virksomhed European Energy vandt det tyske udbud ved at tilbyde at levere solcellestrøm til 5,38 cent/kWh på anlæg, som opstilles i Danmark. Prisen er 25 procent lavere end det seneste, tyske udbud i august, hvor den vindende pris lød på 7,25 cent/kWh. Omregnet svarer European Energys vinderbeløb til 40 øre/kWh – 14 øre lavere end prisen fra august.
Danskerne vandt det tyske udbud i konkurrence med 43 andre virksomheder, heraf 17 danske bud og 26 tyske bud.
Den danske del af udbuddet har deadline 8. september. Afgørelsen forventes offentliggjort den 9. december, og udbuddet ventes mødt af stor interesse fra både dansk og tysk side.
”Vi håber og forventer, at de danske forbrugere får en aftale, der leverer solcellestrøm til samme, lave priser som de tyske. Det betyder, at vi står med et gennembrud for solcelleteknologien, sombetyder, at husstands- og erhvervsanlæg også bliver billigere, fordi produktionspriserne falder i takt med, at efterspørgslen og konkurrencen stiger,” siger Simon O. Rasmussen.
Kommer prisen i det danske udbud på niveau med det tyske, bliver solceller reelt den samfundsøkonomisk mest fordelagtige, grønne strøm i Danmark. Kun vindmølleparker på land kan opføres med samme gode økonomi.
”Solen skinner ikke i døgndrift og det blæser ikke altid. Men sol og vind supplerer hinanden godt, og derfor skal energipolitikken fremme begge teknologier, som tilsammen sikrer den mest energi- og omkostningseffektive grønne omstilling. Hverken sol eller vind kan gøre det alene,” siger Simon O. Rasmussen.
Kontakter
Simon O. Rasmussen træffes på mobil 60 69 88 91
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Lærling søges9.9.2025 09:21:19 CEST | Pressemeddelelse
Titel: Lærling i det tekniske erhvervsliv Start: Nu. Løn: Ja, selvfølgelig. Indflydelse: Mere end du tror.
TEKNIQ: Hver tredje virksomhed ramt af tyveri9.9.2025 07:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver tredje virksomhed har været udsat for tyveri, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ. Det er bekymrende højt, lyder det fra erhvervsorganisationen.
Dyrere materialer truer tempoet i den grønne omstilling8.9.2025 08:29:15 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på elmaterialer ligger på det højeste niveau nogenside. Det rammer både de boligejere, der skal renovere, og virksomhederne, der skal udføre opgaverne. I sidste ende kan det forhale den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Hver anden virksomhed bruger nu kunstig intelligens5.9.2025 10:03:18 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens vinder frem i det tekniske erhvervsliv, viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. På et år er andelen af virksomheder, der bruger AI vokset markant – og potentialet er langtfra udfoldet endnu, vurderer erhvervsorganisationen.
TEKNIQ: Regeringen sætter strøm til fremtiden29.8.2025 11:03:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsudspil indeholder de helt rigtige initiativer til at styrke dansk konkurrenceevne, grøn omstilling, digital udvikling samt samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum