Forskudsopgørelsen er klar i dag
15.11.2016 05:30:00 CET | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 15. november 2016
I dag vil der uden tvivl være flere besøgende på Skat.dk end normalt. Her åbnes nemlig for adgangen til forskudsopgørelsen for 2017, hvori det fremgår, hvor høj ens trækprocent og fradrag bliver til næste år. Selv om de fleste indberetninger til Skat i dag sker helt automatisk, er der alligevel god grund til at tjekke, om alting stemmer, påpeger skatteekspert.
- Det er helt sikkert en god ide at kontrollere sin forskudsopgørelse. Særligt hvis der er sket større ændringer i ens økonomi på grund af jobskifte, større lån, ægteskab eller skilsmisse, bør man absolut se den igennem en ekstra gang, siger partner i Deloitte, Doris Erlandsen.
Ifølge Doris Erlandsen er der stadig en række fradrag, der skal indberettes manuelt, på trods af at de fleste indberetninger til Skat i dag er automatiske:
- Fradrag for befordring, børnebidrag, ægtefællebidrag samt rejsefradrag er blot nogle af de fradrag, man selv skal indberette. Fremgår de ikke præcist på forskudsopgørelsen, er der stor sandsynlighed for, at man betaler ’forkert’ skat i løbet af året. Dermed risikerer man enten at oparbejde en skattegæld eller, omvendt, låne penge til Skat.
Forskudsopgørelsen kan dog også være en kærkommen lejlighed til at give sin økonomi et større servicetjek, mener Doris Erlandsen:
- Et godt råd er, at man mindst en gang om året bør tage regnemaskinen frem og vurdere, om man nu også sparer nok op til sin alderdom. De forskellige pensionsopsparinger giver jo mulighed for fradrag. Det er fordelagtigt, hvis man synes, at ens skatteprocent er for høj, og man i øvrigt har råd til at spare op, siger hun.
Er man i job, kan det også betale sig at se nærmere på sin lønpakke, mener Doris Erlandsen:
- Mange arbejdspladser giver medarbejderne mulighed for at vælge forskellige personalegoder gennem en såkaldt bruttolønsordning, hvor beløbet bliver trukket, inden der er betalt skat. Det kan være fri telefon, bus- og togkort, sundhedsydelser eller uddannelsestilbud af forskellig art.
- Også her er der mange muligheder for at optimere skatten, siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Doris Erlandsen
Tlf. +45 22 20 24 93
derlandsen@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Doris Erlandsen er partner i Deloitte og ekspert i personskat.
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
